|
Afsendt: | 08-04-2004 19:38:20 |
Afsender: | ebbe hansen |
Email: | kirkii@bog.dk |
Emne: | Dead man singing |
Tekst: | "Min holdning er, at publikum der henter gratis musik åbenbart ikke vil give penge for musikken, før gratis musik ikke længere er nogen option for dem. Dvs. enten må de selv opgive at forbruge gratis musik - eller også må de overtales til det af samfundet." Det er jo lige der vandene skilles. For langt de fleste har kazaa og co. hidtil været en nødløsning. Noget der bliver brugt mens musikbranchen finder ud af hvilket ben den vil stå på. De løsninger vi hidtil er blevet præsenteret for lider af mange svagheder: Monopolisering: Der vil snart kun være to-tre spillere tilbage i den danske musik-detailhandel. Og ingen af dem vil vide noget om musik:-) (nok lidt overdrevet men tendenserne er der) Komprimering: Der sælges udelukkende musik i lossy (komprimeret med tab af informationer) formater. Ideelt burde man kunne vælge at hente musikken ned i et format der minimum indeholder de samme informationer som cd-udgaven. Udbud: Det er stadigvæk svært at finde den "rigtige" musik. Udbudet går fra det indskrænkede (dog er der stor grund til at rose phonofile-initiativet) til det smalle (som payload.dk og musik.dk) Holdbarhed: Hvordan er det nu det er hvis min harddisk står af (eller mit hjem brænder ned) et år efter jeg har købt et nummer på bilka.dk. Kan jeg mon hente min musik igen eller kan jeg evt. få erstatning fra et forsikringsselskab? osv. - der er stadigvæk langt til en løsning der kvalitativt (udbud og anvendelsesmuligheder) når kazaa længere end til midt på knæet. Og så længe i ikke er der, så længe kan i heller ikke forvente at folk fravælger de nemme og meget brugbare løsninger. Blot fordi i ikke har fundet en forretningsmodel der kan tilpasses den måde at bruge musik på. Men det er jo så evignemt at forklare alting med.... Fildeling er grunden til at vore kunder ikke køber vore cd'er. Det er folk med dårlig moral der bruger fildeling. Hvis de ikke havde dårlig moral ville de købe musikken. I stedet for at tænke over om der reelt også er andre problemer.... Mere og mere af den musik jeres kunder forbruger kommer fra radiostationer, licensbetalte eller reklamefinancfierede. En stadig mindre del af jeres kunders fritid udfyldes med musik. En stadig stigende del af det tilbageværende musiksalg sker fra udsalgssteder med meget begrænset udvalg. Hvis i skal komme tilbage på banen må i have en attraktiv vare. En vare der ikke blot tilbyder en service der er sammenlignelig med fildelingstjenester, men også indeholder elementer der kan konkurrere med radioen. --------------------- Fablen om svalen: Der var engang i en kold vinter en svale som ikke var kommet afsted sydpå. Den landede til sidst på en mark i nærheden af en ko. Koen klattede og ramte svalen og hvor ulækkert det end var gav det varmen. Svalen fik hovedet ovenfor og begyndte at pippe. Det hørte en kat, og snart var svalen død og ædt. Se den historie har 3 moraler 1 ikke alle der skider på dig vil dig det ondt. 2 ikke alle der hiver dig op af lortet vil dig det godt. 3 hvis du sidder i lort til halsen så hold kæft og arbejd dig op. --------------------- I øvrigt er bilka.dk det sidste sted jeg ville drømme om at købe musik. Både fordi jeg kun har mulighed for at vælge handicappede produkter og fordi jeg ikke tror det gavner hverken mig eller kunstnerne at branchefremmede bizz-mennesker overtager musiksalget. |