|
Afsendt: | 07-07-2004 16:49:43 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Alle vil elske den næste |
Tekst: | Kunne ikke dy mig :) Jeg tror at succesen med at få tilintegjort udbydelse af mp3 via http nok mest skyldes at de fleste gratis-serverplads udbydere begyndte at forbyde forekomsten af den type filer - ikke antipiratgruppernes små private angreb. Men hvad jeg tror er den primære årsag til at ulovlige downloads via http og ftp er mindre hyppigt forekommende nu er at p2p/fildelingsteknologierne kom ind og revolutionerede verden. Alt på et sted, og uhyre nemt at at bruge. Jeg havde ikke tænkt på netradioer som noget "det næste", da det jo er allerede eksisterende teknologi, og at brugervenligheden, sammenlignet med p2p-programmer, umiddelbart synes at være et skridt tilbage hvis man skal bruge dem til at finde specifikke sange. Og skulle det igen være et gratisapparat man skulle have op at køre, ville det være endnu nemmere for APG at føre bevis: Man kan vel ikke forbyde folk at lytte til radio, hvorimod det vil være en smal sag at ulovliggøre netradioer der ikke betaler ved kasse 1 til KODA. Hvis så APG blot video-optager en situation hvor der lyttes til en netradio som beviseligt ikke har afregnet med KODA, ja så har de ikke begået lovbrud, men står til gengæld med et utroligt stærkt bevis i hånden - og så ville jeg iøvrigt være der med det samme til at rose dem for for første gang at bruge helt legale og normale civiliserede metoder. Til gengæld kunne man forestille sig at hvis det blev gjort nemt, men det er nok lettere sagt end gjort, for netradioer via reklamer at betale til KODA, at der så ville kunne blive fred og fordragelighed imellem alle parter: Et stort netværk af personer som både lyttede til og udbød netradio, hvor alle er ønskestationer. Selvfølgelig ville folk da optage musikken, for det får man aldrig bremset alligevel. Spørgsmålet er så bare om der ikke ville være langt flere penge i at vente til en superflatrateportal kom op at køre, og at rettighedshaverne dermed ville nægte at indgå i en sådan løsning hvor reklamepenge finansierer alt, men istedet nægte at lade radioerne betale til KODA. Problemet ville også være, at blev systemet en gigantsucces, ville folk ikke købe musik på den normale vis mere, og det er vel ikke meget der kan tjenes på KODA-penge fra bittesmå netradioer med begrænset båndbredde - men selvf. mere end nu hvor de eneste flatrateportaler der findes er ulovlige. Så det kan godt være at netradioer kunne blive det næste, men bliver de ikke lovliggjort som beskrevet ville det blot være et skridt tilbage for fildelerne - besværligere at bruge end P2P, stadigt ulovligt, og nemmere for APG at trænge igennem. Men iøvrigt kan jeg heller ikke se hvad der skulle forhindre P2P-programmernes fortsatte eksistens. Folk lærer bare at beskytte sig bedre. PS: Det er anden gang jeg skriver dette indlæg. Første gang fik jeg blå skærm midt i det hele, hvilket meget stærkt ser ud til at skyldes at jeg installerede WMP 9 fordi jeg troede det ville gøre streamingen bedre da jeg skulle se "Drengene fra Angora"-afsnittene som alle er online på dr.dk. Det gjorde nu ingen forskel - andet end en mere ustabil computer. |