|
Afsendt: | 07-07-2004 14:25:59 |
Afsender: | Peter Mogensen |
Email: | ... |
Emne: | DVD-Jon |
Tekst: | > Så vidt jeg har forstået DVD Jon sagen (i Norge) så er > pointen præcis den at Jon godt måtte omgå kopisikringen idet > det var nødvendigt for at se DVD film under linux. Nej. Den Norske sag handlede slet ikke om "kopisikringer". Den lov var ikke gældende i Norge på det tidspunkt. Jon blev anklaget for at have brudt ind i andres datasystemer (hacking) . Kulturministeren påstår godtnok at det også ville have ført til frifindelse hvis Jon var anklaget i DK under den nuværende ophavsretslov. Hvordan han læser loven sådan er der ingen der ved. > Den samme klausul er indskrevet i den gældende danske ophavsret. Nej. Et sådant ændringsforslag blev faktisk eksplicit stemt ned. > Jeg ved faktisk ikke om CSS kryptering (på DVD'ere) er patenteret i USA, Der er nogle patenter. Sjovt nok... først forsøgte film-industrien at sagsøge folk for at afsløre forretningshemmeligheder med DeCSS. Da det ikke virkede prøvede de med patenter. Det pudsige er at noget, der er patenteret per definition ikke kan være en forretningshemmelighed. Men iøvrigt har det ikke så meget med DVD-Jon at gøre. > Jeg tror med andre ord ikke at du kan forbyde andre at > omgå din kopispærring hvis det er nødvendigt for dem at > bryde den for at anvende produktet Hvor I loven læser du det? Ministeren har godtnok anvendt det argument m.h.t. CSS, men det står ikke i loven. Han har også nægtet at udtale sig om nogen andre former for "kopisikring", selvom det samme er gældende der. Han har også eksplicit sags at man IKKE må bryde en "kopisikring" selvom det er nødvendigt for at afspille den i en CD-afspiller i en bil. > Hvis Microsoft ikke havde patent på WMA kunne enhver der > ville lave reverse engineering og derudfra lave kompatible > afspillere og encodere uden at skulle betale noget som > helst til Microsoft. Nej. ophavsretslovens §37 er ikke udtaget fra bestemmelserne i §75c. Loven siger: "Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der primært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger. Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov. " Ethvert softwareprodukt, der sendes på markedet for at kunne afspille et format vil befordre omgåelse. Det er selvfølgelig rigtigt at man ikke kan kræve royalties for brug af formatet v.h.a. ophavsretsloven. Det skal der et patent til. Men det man er interesseret i er ofte heller ikke royalties, men der imod bare at forhindre andre i at bruge formatet. Det klarer ophavsretsloven fint. Læs iøvrigt: http://www.digitalforbruger.dk/Members/erla/1042411431064904701/view |