FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:07-07-2004 01:02:29
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:realisme
Tekst:> Det er lige omvendt. Det er mp3-formatet, der koster os 20
> øre ekstra, mens wma er gratis. Iøvrigt har vi en kontrakt
> med phonofile, der lægger forholdet mellem os fast.

Har du fået nogen forklaring på hvorfor MP3 koster jer ekstra?
Er det p.g.a:
http://www.mp3licensing.com/royalty/software.html

Iøvrigt kan jeg oplyse dig om at WMA ikke er gratis. Det er bare ikke jer, men forbrugerne, der betaler prisen. Dagsprisen er: 1.969 kr.

> Hvis du kalder kunstnernes ønske om at få penge for deres
> varer for "et utopisk ønske om at kontrollere" - så er vi
> vist ikke helt på bølgelængde.

Det gør jeg ikke. Og det burde du også vide efter at have læst mine indlæg gennem et par år.
Det utopiske drejer sig om at kontrollere hvordan data bevæger sig på brugernes computere unden at have 100% kontrol med softwaren. Jeg har slet ikke udtalt mig om kunstnernes ønske om at få penge for deres varer i denne tråd.
Derimod kan jeg undres over at du konstant vekskler imellem at forsvarre "kopisikring" (som jeg opfatter ovenstående som) og fremhæve at DMD ikke bruger det.

> Lad være med at tage sorgerne på forskud. Det er ikke sundt.

På den anden side kan naivitet være ligeså usundt.
De 77% var udregnet efter en simpel søgning på MP3 vs WMA på BILKAs shop. Hvis du har en anden måde at regne det ud på er det da interessant. Jeg kan dog ikke se den store forskel i praksis mellem 65% og 77%.

> Mht til wmp - jeg har en zonealarm firewall, som man kan
> konfigurere til at nægte adgang for wmp. Jeg kan ikke se
> det store problem. Wma filerne virker alligevel ...

Fordi der står noget i Microsoft licens betyder det ikke at de bruger det i praksis. Jeg ville imidlertid følge mig godt dum hvis jeg accepterede en licensaftale, der gav dem frie hænder på området.
Nu er den næste version af Windows (Longhorn) blevet forsinket et godt stykke tid, men var det ikke tilfældet, var der både hardware og software på markedet idag, der tillod at din leverandør havde fuldt kontrol med hvilken software du købte (forstået på den måde at kører du ikke den rigtige software kan leverandøren give andre mulighed for at vide det).

> Tror du ikke, du ser lidt for sort på fremtiden?

Nej. Jeg har været i branchen i 20 år. Jeg ved hvordan den fungerer. Inkompatibilitet fører til besvær for forbrugerne og monopoler. Hele formålet med "kopibeskyttelse" er inkompatibilitet. Vi har set det igen og igen. Denne gang er det bare specielt tåbeligt, da det der forårsager inkompabiliteten er noget som alligevel ikke kan lade sig gøre... men sålænge man kan sælge det til medie-industrien, så er der penge at tjene.