|
Afsendt: | 07-04-2004 15:13:53 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Jamen, så bliv der |
Tekst: | For de ting vi snakker om er ikke specielt urealistiske. Hvor der er et behov bliver det mødt, sålænge der er penge i det. Det er en "naturlov" :) Du har for lang tid siden ytret din harme over at man ikke skal kunne downloade numre enkeltvis, fordi det er forkert at hive det ud af en albumsammenhæng, set fra din side som kunsther. Det er blevet til virkelighed. Du har også beklaget dig over at folk har noget at indvende mod cd-mediets begrænsede holdbarhed, fordi du mente selve sølvskiven er en slags kunst i sig selv der går af dage som alt andet her i livet (meget frit citeret efter min hukommelse, correct me if I´m wrong). De dage er også ved at være passé, fordi du nu kan downloade musik, også legalt, fra nettet, og det sådan set er op til dig selv hvor godt du vil passe på det. Flatrate er ligeledes en ting du ikke er specielt vild med, men også noget mange kunder ønsker sig, så den skal nok også komme. Mht. dine mareridt om at en stor del af kunderne, om ikke alle, flipper ud og downloader al musik i verden den første måned, tror jeg ikke man skal være så angst. Ville de gøre det kunne de jo bruge en fildelingsportal med ulovligt indhold istedet, for sålænge der er utilfredse kunder vil fildeling også eksistere. Og husk på én ting: Der bliver ved at komme ny musik, og mange vil meget gerne have den så hurtigt de kan komme til det, så der er der et andet argument for hvorfor folk skulle blive hængende. Et tredje er hvis du skruer portalen sammen så den ikke kun indeholder musik, men også film, som beskrevet i mit eksempel. Et modargument mht. at flatrate skal handle om at downloade den samme sang om og om igen, er at det vil være alt for dyrt at belaste serverne med så mange forespørgsler som det ville give, og hvis folk ikke får mulighed for at tage musikken med sig væk fra computeren, så kan du godt glemme alt om en succeshistorie. Personligt er jeg iøvrigt næsten ligeglad, for min computer er mit stereoanlæg, men jeg taler heller ikke min egen sag, men både musikindustriens og kundernes. De skal begge kunne have det godt i fremtiden. Og så er det jo som du ved også her tidligere blevet nævnt hvordan komplet kopisikrede formater ikke nogensinde vil kunne lade sig gøre, og derfor er det naivt at bruge en masse tid på at beskytte tingene hvis det bare får folk til at grine, og blot fordyrer det hele. Nå, men ligesom at vandmærket er til for at glæde de værste skeptikere, ville jeg, hvis jeg skulle pumpe kapital i en lovlig fildelingsportal vælge at føje noget andet til systemet, der vil kunne tilfredsstille de værste skeptikere, som du jo egentlig meget godt repræsenterer: En grænse på 300 sange månedligt, så er dit problem løst, og der er garanteret MEGET få kunder der ville ramme helt oppe ved det loft. Så nu har vi der repræsenterer de mest fremskridtsvenlige kunder sammenfattet en model med modifikationer tilnærmet dig, som repræsenterer den allermindst fremskridtsvenlige del af pladebranchen, som nu både består af vandmærker og begrænsning på flatrate. Er der nogen åbning fra din side nu? |