FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:30-06-2004 12:37:31
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Masser af ubesvarede spørgsmål:
Tekst:"Dette indlæg var måske aktuelt for 5 år siden. Er fremkomsten af online-salg af musik som ikke-fysisk vare ikke svar nok på dit indlæg?

http://www.bilka.dk/musik"

Hvad skete der da for 5 år siden?
Har brugervenligheden og udvalget på bilka osv. pladesalgsportaler overhalet fildelingssystemernes?
Nej! Derfor er det vel ikke svært at regne ud at de forbrugere der er trætte af gammeldags medier forlanger noget der giver dem valuta for pengene - de fleste ved jo hvor nemt det er at bruge Kazaa og hvor meget musik der findes der. De fleste har også en IQ der er høj nok til at de kan regne ud at pladebranchen sagtens kunne lave noget der på disse to områder står mål med fildelingsapparaterne.
Med andre ord er diverse salgsportaler i dag kun at betragte som halvfærdige, og det efter at branchen har haft 6 år!
Så for dem der er trætte af sølvskiver, men heller ikke vil være kriminelle, der er der faktisk ikke noget sted at gå hen, medmindre man da vil støtte et foretagende som 1000 gange hellere vil bruge sine kræfter på at forfølge en håndfuld forbrydere om måneden, end gøre kunderne tilfredse.
Læg mærke til at jeg ikke taler om pirater her. Jeg taler om de potentielle kunder som er der til at købe onlinemusik, og om hvor lidt der gøres for dem.
Du har iøvrigt stadig ikke forklaret mig hvorfor det skulle gavne branchen at disse kunder/ikke-pirater synes at apg opfører sig tåbeligt, og iøvrigt er trætte af at det ikke er dem, kunderne, der har første prioritet.

"Musikbranchen er da dybest set ligeglad med, hvordan musikken sælges - og på hvilket format. CD'er, plader, wma, mp3 eller strygeruller - musikere & sangskrivere vil bare gerne have betaling for deres arbejde - og selskaberne vil gerne have fortjeneste af deres investeringer.

Det er der vel ikke noget underligt i, vel? "

Hvorfor er det så du mener at de frie kunstnere ikke vil have deres musik udbudt i flatrate-regi? For det første sker det allerede, lovligt, og for det andet er det 1000 gange rarere for en kunstner hvis den som lytter til hans musik har været selektiv fremfor blot at have en radio kørende i baggrunden, og det sidste er der da aldrig nogen som har nedlagt veto imod. Sæt dig konkret ind i hvad det egentlig vil sige når en kunde har adgang til din musik via flatrate, og prøv at forstå hvorfor det på ingen måde er af det onde. Det er det kun hvis man VIL have det skal være det, fordi man for enhver pris vil være uenig med alle der kritiserer pladebranchen bare en smule.

"Men så længe der findes folk, der bilder sig ind, at de godt må tage musikken gratis, fordi det kan lade sig gøre at tage den gratis ren teknisk - fx. via ulovlig fildeling - så længe vil der findes apg. Og glem ikke: Apg virker - folk fildeler mindre, når apg har været i felten - både her og i US. Det er den foreløbige lære, musikbranchen har draget."

Det kunne jeg godt tænke mig at se et konkret bevis på, og folk køber jo stadig ikke mere musik.
Så er det ikke bare lidt realistisk at antage at:
Der findes ikke noget ordentligt sted at købe sine ting online - på den bedste måde, med det bedste udvalg. Derfor har apg-aktiviteter og alverdens kopisikringer kun en negativ effekt målt i kroner og ører: Såvel fildelere som kunder kan ikke bruge deres virke til andet end at det fordyrer produkterne på markedet.

Jeg ville glædes om du svarede konkret på mine spørgsmål, da disse stadig efter meget lang tid står åbne, istedet for blot at gå til modangreb eller kalde mig slemme ting. Det får dem nemlig blot til påny at dukke op.