FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-06-2004 12:42:36
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Halvdelen er allerede død
Tekst:
"Musikken skal nok overleve med eller uden fildeling (lovlig eller ulovlig). Men det skulle da ikke undre mig, hvis den ulovlige fildelingen - og dermed det faldende provenu til pladebranchen - bevirker, at musikmarkedet slipper for noget af den værste "spekulationsmusik"."

Jeg vil antage, at ca halvdelen af musikken her i DK allerede er død. Der udkommer kun ca. halvt så mange nye CD'er i dag som ved toppen i år 2000, da Napster brød ud for alvor. Til gengæld kommer der en del flere opsamlings-produkter. Dette er en direkte konsekvens af kopiering / fildeling. Der er stadig økonomi i at lave opsamlinger med især kendte kunstnere, fordi udgifterne til produktionen allerede er betalt.

Men du tager fejl, hvis du tror, at det ingen betydning har. Hver uge er der kunstnere i DK, der giver op pga. dårlig økonomi - som regel orkestre, der ikke har et stort live-publikum ved siden af CD'erne.

Jeg vil foreslå dig, at du holder op med at vande planterne hjemme i stuen, og se hvorlænge de overlever. Nogen planter vil være sejlivede og klare sig længe - andre vil dø efter kort tid. Dette er en fuldstændig analog situation til at undlade at betale for musik.

"Det gør da fx. ikke noget, at musikere venter lidt med at udgive en CD, indtil de kan lave en hel CD med numre, som alle er i høj kvalitet, i stedet for som det har været gængs praksis at lave en CD med bare måske to-tre numre, der var noget værd og så bare fylde op med nogle fyldnumre."

Bortset fra, at dette ikke er "gængs praksis" som du skriver, så er vi enige i dette punkt generelt set. Men jeg synes ikke man kan sige det om de CD'er jeg har her i mit hjem - og det er i hvert fald ikke sandt for så vidt angår vores orkester. Vi laver slet ikke "fyldnumre" ... du er da velkommen til at udnævne et "fyldnummer" blandt vores sange. Det vil jeg faktisk gerne høre.

KK