FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:21-05-2004 23:48:39
Afsender:Ole
Email:bogow@webspeed.dk
Emne:Utopia
Tekst:Hej Ebbe,
Hver evig eneste dag har jeg som led i mine morgenritualer ( som ellers for en stor del består af indtagelse af kaffe og rygning af et ikke nærmere defineret antal cigaretter ) kigget ind på DmD's hjemmeside for at se om der er sket noget spændende siden sidst, og jeg har de sidste dage filosoferet lidt over dit indlæg.

Jeg kom til at tænke på mine teenageår hvor jeg drønede rundt på en knallert hvor der var foretaget konstruktive ændringer af den dertil typegodkendte motor ( fint udtryk - ikke...jeg har nu heller ikke selv fundet på det - det var ordlyden i det bødeforlæg jeg blev præsenteret for som konsekvens af at en uskyldigt udseende hvid Ford Escort viste sig at være fyldt til randen med strissere, som kunne løbe mig op fordi jeg opdagede dem for sent ). Det var tider dengang, og jeg har nogle gange drømt om at købe en knallert igen for at genopleve lidt af fortidens spænding. Jeg ved dog godt at min hustru i givet fald ville sende bud efter dem i de hvide kitler, og at mine børn ville benægte ethvert slægtsskab med mig.

Hvad har det så med genindførelse af LP'er at gøre? Ikke andet end at der for mig var en tid for LP'erne, som der var for ulovlige knallerter, og at det er ovre nu. De unge mennesker der går efter LP'er gør det fordi der er lidt retro over det. På samme måde som bedstemorcykler, gamle kjoler og hatte i ny og næ er in hos de unge.
Et andet eksempel er den 5 årige tøs der når hun tror sig uset, lige skal smage lillesøsters sut for at se om den smager lige så godt som hun husker det.

Tag ikke fejl - jeg er helt vild med dit indlæg, og ville ønske det du foreslår kunne lade sig gøre.

Det ville være tider....

Venlig hilsen
Ole