|
Afsendt: | 05-05-2004 13:13:17 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Problemet ligger et helt andet sted ... |
Tekst: | Det er interessant, at kommissionen netop går til angreb på sangskrivernes organisationer - KODA og de tilsvarende - for at få betalingen til sangskriverne ned. Ifølge de aftaler, der ligger nu, skal sangskriverne have 12% pr. købt & downloadet sang. Denne procentsats skal vel at mærke tages af det, der hedder PPD - (den pris butikken betaler for sangen hos ejeren: Kunstneren eller pladeselskabet) - det svarer til ca. 50 øre pr. sang til sangskriverne hvis prisen er 10 kr. pr. sang. 50 øre. Er det for meget, synes du? Skal de folk, der har skabt sange og texter ikke have noget for deres arbejde? Husk - de får ikke andre penge for at skrive sangene ... Hvis det så lykkes EU-kommissionen at beordre sangskrivernes organisationer prisen til sangskriverne ned til 10%, så vil det gøre den endelige pris 5 øre billigere ... og hvad så? Skulle EU-kommisionen ikke hellere gå til angreb dér, hvor det batter noget - nemlig hos bankerne. I Danmark har PBS monopol på betalinger - de opkræver glad 1,95 kr. pr. betalingstransaktion. Hvis PBS ville nøjes med at få 12% pr. downloadet sang ligesom sangskriverne, ville det gøre den endelige pris pr. download 1,50 kroner lavere. Det ville sgu da batte noget for brugerne. Men det er selvfølgelig altid lettere for kommisionen at gå til angreb på nogen, der ligger ned i forvejen ... Og endelig kunne kommisionen jo også gå til angreb til på EU-landenens egne momssatser. Hvis momsen på downloadede sange blev fjernet i hele EU ville det gøre prisen pr. sang 2 kroner lavere i DK ... Klaus K. |