FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-03-2004 09:55:46
Afsender:Hans E.
Email:1@2.com
Emne:Lidt paradoksisk...
Tekst:Hej Klaus

Jeg synes det er lidt sjovt, at du først stiller spørgsmålstegn ved ebbe hansen's forestillinger om kulturforbrug. Specielt set i lyset af, at du hjertensgerne ytrer dig om hvor sørgelig stand musik/filmbranchen ser ud om en årrække, hvis ikke kursen bliver ændret.

Først vil jeg lige sige..: Selvom jeg opponerer dine indlæg lidt engang imellem så har vi rigtig rigtig mange fælles holdninger. Der hvor jeg rækker hånden op, er når du
1. Forudsiger kulturens snarlige død
2. Bagatelliserer potentialet for digital kulturs lovlige distribution.

Mht. 1, så er vi enige så langt, at jeg mener at den nuværende situation (eller en forværrelse) har markant negativ effekt på mange professionelle i brancherne.
Men du kan finde talrige historiske eksempler på præcis samme situation. Den opstår ca. der hvor teknologien fordrer et medie/format-skift. Så har man de mennesker, der er afhængige af det gamle format, i en kattepine.
Det eneste der denne gang afviger fra de tidligere omgange af "The day the music died" er for mig at se, at parterne står så stejlt over for hinanden, at det kan blive grimt, inden hende den tykke begynder at synge. Bortset fra det, er det business as usual.
Men uanset hvad, vil det aldrig lykkes nogen, at overbevise mig om, at kulturen skulle dø, fordi der ikke kan tjenes på den. Jeg tror at dem der mener det, forveksler underholdningsbranchen med kulturlivet. Førstnævnte er en historisk døgnflue og sidstnævnte er en integreret del af menneskeheden gennem alle tider. Den forsvinder ikke bare fordi det går ned af bakke for dem der putter den på dåse.

Mht, nr. 2. Jeg synes det er ærgeligt at du bagatelliserer de vækstrater der ses for f.eks. betalinger på nettet i Danmark, eller salg af sange via. f.eks. iPod. Vi snakker fra 0 til millioner på et historisk splitsekund. Gad nok vide hvorlænge der gik inden salget af LP'er havde fundet 50 mio. Formodentligt mere end 9 måneder.
Jeg er klar over at de ikke står mål med dine forventninger, eller at i kunne udskifte det fysiske salg med ipod-salg, men jeg mener det man lige skal holde øje med badevandet... Hvad for vækstrater skulle der til før du ville betegne det som en succes?

Mvh H.E.