FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:14-03-2004 02:45:26
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Ærgrelser ...
Tekst:
Kristoffer - du må mene alt hvad du vil, uanset at du intet ved, om det du mener noget om. Det er individets ret i et demokrati ...

Det er sagen set ud fra mit synspunkt. Du ved ikke noget om det, du slynger om dig med - ser du et tal på 150.000$ som den amerikanske musikbranche skriver, de vil kræve i erstatning fra de groveste gentagne optrædelser af copyrighten - så drager du glad den konklusion, at dette mener RIAA, det skal koste at fildele én sang.

Men det er jo ikke sandt, Kristoffer. Og dine konklusioner giver det indtryk, at hele musikbranchen er nogen grådige, sindssyge tosser - allesammen uden undtagelse. Det er det, jeg kalder branche-racisme - du kan også kalde det branche-uenighed - jeg kan ikke se forskel på de 2 ting. Begge dele er i mine øjne vanvid - man kan da ikke være uenig med en branche ... eller det kan man åbenbart???

Det ærgrer mig at se en ellers intelligent fyr som dig rygmarvsreagere hver gang, du læser et eller andet på nettet om musikbranchen. Du kan gå masser at steder hen på nettet og få bekræftet din "branche-uenighed" - du kan mene alt hvad du vil uden at vide noget - ganske risikofrit. Men her hos os kan du som det måske eneste sted på nettet få konfronteret dine holdninger fra nogen, der ved noget om branchen. Jeg går ud fra, at det bl.a. er derfor du bliver ved med at komme igen.

Vi har lavet dette forum for at oplyse folk som dig om musikbranchens og musikernes vilkår - for at luge ud i de værste medie-skabte og -genererede misforståelser og myter om vores branche. For at fortælle Jer, at det har betydning, når I fildeler - for at fortælle hvad det koster at lave musik - og for at fortælle, at musikbranchen dør, hvis ikke folk vil betale for dens varer.

Jeg havde et håb om langsomt at kunne sprede noget viden om branchen til udenforstående som dig - herunder at musikbranchen er en ganske almindelig branche, som imidlertid (af grunde, du kender) er temmelig lavtlønnet lige for tiden i forhold til alle andre brancher. Dette er en kendsgerning, som alle i erhvervslivet er klare over.

Musikbranchen er i knæ, Kristoffer. Alle dens varer ligger frit tilgængelige på nettet. Hvilke andre brancher vill overleve under de vilkår? Det tjener ikke længere noget formål at sparke til musikbranchens repræsentanter - andet end at lette på fildelernes samvittighed. Er det det, du vil?

Hvis dette er dit ærinde, synes jeg du skal gå et andet sted hen og forrette det. For det er i dyb modstrid med grundideen bag dette forum - selv om det ikke altid virker sådan.

Men det vil ærgre mig meget ikke at have givet dig bare en lille smule indsigt i hvordan tingene hænger sammen i musikbranchen ...

Klaus K.