 |
 |
|
| Afsendt: | 03-11-2004 00:38:36 |
| Afsender: | ebbe hansen |
| Email: | kirkii@bog.dk |
| Emne: | Konstruktiv løsning? |
| Tekst: | Den eneste løsning jeg kan se på "problemet" omkring de legale kopieringer er at indregne dem i produktets pris. Der gælder jo i forvejen mange regler for (og imod) anvendelse af musik, og prisen burde altid afspejle den værdi kunden får når (tilladelse til brug af) værket købes. Når en del af det produkt og de rettigheder der følger med produktet skal financieres ad andre veje bliver prisdannelsen meget uoverskuelig. Lidt ligesom jetink-printermarkedet hvor en komplet printer ofte koster ca. det samme som en ny blækpatron. Med de seneste ændringer i ophavsretsloven er omfanget af legal kopiering meget begrænset. Reduceret til at udgøre en nærmest forsvindende lille del af det samlede forbrug af cd'er og begrænset til et niveau hvor kontrolforanstaltninger ikke kan virke, så længe der skal tages en smule hensyn til privatlivets fred. Regelændringer er noget underligt noget. Havde det for eksempel været en regel om, at musik kun måtte afspilles på det apparat til hvilket det var indkøbt, og så denne regel var blevet ophævet, så ville musikbranchen komme og kræve kompensation for at musik nu legalt kunne afspilles på flere apparater. Der var engang nogen franske væveriarbejdere, der smed deres træsko ind i de nye automatiske væve. De kunne heller ikke standse udviklingen, de kørte blot sig selv ud på et sidespor. Musikbranchen har også ramt et sidespor. Deres træsko stiller de hos politikerne, de lobbyer sig trods alt til at holde farten. Bare en skam at et sidespor som regel har en begrænset længde. Blankmedie-afgiften (eller vederlaget, brændt barn lugter ilde) har da heller ikke skyggen af chance for at generere indtægter til musikken. Ikke så længe politikerne tror det nytter med nationale løsninger på internationale problemer. Og slet ikke fordi vi befinder os på det indre marked hvor den officielle politik er "køb din vare hvor du får mest for pengene". |