|
Afsendt: | 03-08-2004 02:15:15 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Bare jeg dog kunne forstå Jer ... (suk) |
Tekst: | Netop hjemvendt fra en uge i Norge, ser jeg at hele forum er røget ud over kanten pga af en lang indviklet debat - som jeg dog gerne vil holde mig helt ude af. Jeg har heller ikke megen tid til at debattere for tiden (nogen vil måske finde det fint nok ;-)) - da vi jo også gerne skulle foretage noget i DmD, som kan give os lidt til huslejen: Nemlig produktion af vores koncerter. Jeg føler dog lige trang til et lille suk - jeg ville nemlig meget gerne forstå flertallet herinde, og det lykkes da også engang imellem - men det er med min bedste vilje komplet umuligt for mig at fatte, hvordan nogen kan/vil bruge ytringsfriheden som forsvar for at stille ulovligt materiale til rådighed på nettet. Mener I virkelig, at alle mennesker skal have ret til at distribuere andre menneskers kunstværker via nettet? Uden tilladelse fra dem, der har skabt værkerne - og fra dem, der har betalt for deres skabelse? Og uden betaling til nogen af dem? Det kan da vist ikke være helt gennemtænkt ... På samme måde mener jeg heller ikke, at man kan påberåbe sig privatlivets fred som argument imod apg's forsøg på at stoppe ulovlig distribution (fx. fildeling). Dette argument er også meget set her i forum - og det rækker også langt ud over min fatteevne. Forbrydelser er efter min opfattelse forbrydelser uanset hvor i verden de bliver begået. På disse to punkter er jeg nok afgørende uenig med mange af Jer herinde (ikke alle selvfølgelig). Og jeg finder det flintrende ligegyldigt, hvor mange "kunder" jeg støder fra mig pga disse holdninger. Det har intet med teknik at gøre - og intet med internettet at gøre. Det har at gøre med at stå til ansvar for sine handlinger. Hvis ingen på nettet skal have noget ansvar - og alle kun skal have rettigheder - så kan jeg ikke følge med mere. Jeg beklager - det må være alderen ;-) Klaus K. |