Afsendt: | 03-06-2004 13:05:26 | Afsender: | Michael Michelsen | Email: | michael@michelsen.mail.dk | Emne: | Misforståelser | Tekst: | Nej - jeg har hele tiden sagt at den eneste begrundelse for forslaget var grænsehandel. Og det er hermed til fulde bekræftet!. Det er også bekræftet, at jeg ikke har noget at takke dig for. Du kunne netop ikke levere det jeg bad om! Misforståelsen er ganske rigtigt ryddet af vejen - din misforståelse.
Er der belæg for, at 60% af de blanke skiver anvendes til backup eller feriebilleder m.v.? Ikke mere end der er for, at 80% anvendes til lovlig kopiering af musik. Pointen er, at der ingen logik er i din opstilling og at du ikke kan udtale dig ædrueligt om vederlagsstørrelsen på en lovlig kopieret skive så længe forudsætningerne er rent tendensiøst gætværk. Det er der ingen der kan. Derfor min påstand: Ulovliggørelsen af lånekopiering kan ikke i sig selv begrunde en nedsættelse af vederlaget. Den kan danne grundlag for en diskussion. Endnu en misforståelse ryddet - også din.
"Legal musik på nettet: Netradioer og lignende. Det er faktisk muligt at opbygge en omfattende musiksamling ved at tappe disse stationer ned på sin harddisk. Og i en kvalitet der ikke forstyrrer over et par standard pc-højttalere."
At den praksis skulle være særlig udbredt er også tendensiøst gætværk. Men det er da en god anledning til diskutere vederlag på alle lagringsmedier. Med HD'ernes kapacitet sker en voksende del af kopieringen jo uden brug af blanke medier. Det er jo morsomt at man bekæmper grænsehandlen med Tyskland ved at nedsætte vederlaget på de blanke medier uden samtidig at indføre det på hardware. Det har de nemlig i Tyskland, Spanien, Italien, Belgien, Slovenien, Finland, Østrig, Ungarn, Tjekkiet, Rumænien, Island, Grækenland, Portugal, Polen. |
|