FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:03-04-2004 10:27:02
Afsender:Michael Michelsen
Email:michael@michelsen.mail.dk
Emne:Mere molbo.
Tekst:At det kan være så svært at fatte noget, som er så enkelt - det fatter jeg ikke. Læs mit indlæg igen - udelukkende med en matematisk indfaldsvinkel. Hvor stor en andel af de medier der bliver købt der bliver anvendt til hvilke formål er matematisk set irrelevant. Man må gå ud fra, at der indkøbes det antal færre medier, som ulovliggørelsen af lånekopiering medfører. Altså vil det være dobbeltkonfekt også at regulere i vederlaget pr. medie. for dem der købes? Kan du ikke bekræfte dette???

Og der er jo i vederlagt størrelse taget højde for, at medier også anvendes til back-up m.v. De par kroner opvejer jo langt fra, hvad salg af en musik-CD indbringer rettighedshaverne.

Hukommelseskort kan også anvendes til lagring af ophavsretligt beskyttet materiale. Jeg er mere undrende over, at man er så længe om at belægge HD'er med vederlag. Masser af kopiering foregår jo i dag uden anvendelse af brænder og blanke medier. Ud fra en strengt logisk tankegang skal der derfor enten være vederlag på alle lagringsmedier - eller ikke på nogen af dem. Begge synspunkter er jo sådan set legitime, men at have vederlag på nogle lagringsmedier og ikke på andre - det er molboagtigt.