FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:25-02-2004 03:46:42
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Tak
Tekst:For linkene Kristoffer.
Det havde nu nok være på sin plads om det var Michelsen der leverede dem, men det havde jeg nu alligevel ikke forventet, da tallene jo taler deres eget jordnære sprog, modsat de metaforer og tomme tanker vi her på bordet ofte mødes med.
Udover alle de nævnte faktorer som kan spille ind, der allerede er nævnt, er der også den at på et tidspunkt vil den første store gruppe mennesker som begyndte at bruge mp3 være mættet. De har fået samlet alt hvad de skal have, og downloader blot en nyudgivelse i ny og næ.
Det er alle brugere vi snakker om, både rene pirater (blot for at tækkes de kloge hoveder her på boardet, for rene pirater findes i sidste ende ikke) eller de som supplerer deres køb med mp3 downloads eller omvendt.
Der har logisk nok været et tidspunkt hvor der i gennemsnit har været flere folk som begyndte at bruge fildeling end noget andet tidspunkt, et peak.
Og derfor vil der også være et tidspunkt hvor kopieringen falder igen, pga. denne mætning, hvilket er starttidspunktet+x, hvor x igen er et gennemsnit, da alle jo ikke er blevet mætte på samme tid.
Men der vil være et tidspunkt hvor en del af de der var en del af peaket repræsenterede en normal for hvornår en fildeler bliver mættet, og det vil så være her man kan se det største fald i fildelingen.
Tallene vil derfor også være påvirket af dette i fremtiden, stige og falde, for der kommer jo nye folk til på nettet hele tiden.
Men anyway, jeg tror at det fald der var i kopieringen sidste år i USA også skyldtes denne faktor, samt de ting du nævner, altså landets økonomi og dets indflydelse på al handel - som så har mere indflydelse på salget, og selvfølgelig også et par hillbillies der er blevet skræmt af RIAA´s kampagner.
Det kræver iøvrigt ikke at man tænker sig om i ret lang tid for at kunne drage disse konklusioner, men det kræver dog at man tænker lidt mere end når man blot generaliserer og forenkler tingene ud i det helt pinlige.
Jeg tror ikke på at nogen toneangivende branchefolk i virkeligheden er så snævertsynede, og derfor er det meget nærliggende at antage at hvad man ofte mødes med af undersøgelser og statistikker der belyser musikbranchen kontra fildeling, er lavet for at fordreje virkeligheden - ren og skær uærlighed, løgne og humbug (med frygt for at krænke nogens ære og blive meldt til politiet, men nu kommer der ingen navne på, og jeg er iøvrigt blevet kaldt ting der er værre her i forummet uden at der blev givet nogen seriøse grunde hertil). For de som har sponseret dem må da have forstand nok til at forstå at tingene ikke er så sort/hvide.