FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:24-02-2004 23:32:57
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Ja - ganske pudsigt ...
Tekst:
"Sjovt nok så er der ingen problemer i musikbranchen, efter din mening er alle i musikbranchen små uskyldige får."

Sjovt nok kan jeg sagtens se din sammenligning med fårene - dog ikke i musikbranchen. Men mange andre steder ... (jeg elsker dyre-sammenligninger, og dyreprogrammer) - uskyldige? Tjo - det er vist mange år siden jeg mistede min uskyld ;-) man prøver jo blot at gøre alting så godt man kan.

"Klaus vågn op. Vi er selvstændige mennesker."

Det må vi da håbe - det virker nu ikke altid sådan. Fx. tror mange herinde på, hvad der står i diverse medier. Du må huske på, at medier er kommercielle virksomheder, som også lever af udbud og efterspørgsel. Med andre ord: Hvis publikum efterspørger had imod en branche - så er det mediernes opgave at skaffe grundlaget for hadet. Det har vi da se fine eksempler på i medierne i de sidste par år - det er dog ebbet noget ud på det sidste ... men så har vi jo apg, som man kan hade lidt.

"Vi tror det som der er størst bevis for. Hvorfor må det ikke nævnes, når du selv siger: "Der er altid nogen, det går galt for som Alan Freed" ?"

Alt må nævnes og det bliver det. Det er bare ikke i musikbranchen du finder grundlaget (det du kalder "beviset") for det had, publikum efterspørger. I hvert fald ikke lige for tiden (Alan Freed-eksemplet er næsten 50 år gammelt), for branchen er halveret - der sidder kun de mest hårdtarbejdende folk tilbage. Du skal kigge i andre brancher, hvis du vil have de rigtige skandale historier. Jeg vil foreslå dig at kigge i bilbranchen, tele-branchen & i nogen grad filmbranchen (den er også mere interessant, fordi den i EU får stor offentlig støtte). Men hadet imod filmbranchen vil også blusse op, når dvd-kopieringen begyder at tage fart - døden skal have en årsag, ved du ...

"Desuden er din opfordring til at sige undskyld til Mylle også langt ude. Som Journalist ved du det også, stod det i en bog, ville bogen ikke blive tilbage kaldt. Og hvis den var gal, så havde "Jørgen" taget den."

Hvis nogen havde skrevet den beskyldning imod Mylle i en bog - og Mylle havde lagt sag an om ærerkrænkelse - så ville han vinde sagen. Forfatteren skulle betale erstatning til Mylle - og forlaget, der udgiver bogen ville blive tvunget til at trække den tilbage - evt. til at udgive et rettelsesblad i næste oplag. Jeg kender til flere af sådanne sager, og har selv også været part i én ...

Men iøvrigt synes jeg det er utrolig tarveligt og lavt at rette den slags beskyldninger imod navngivne enkeltpersoner. Blot for at retfærdiggøre egen kopiering. Jeg kender Jørgen Mylius udmærket, og han er en god og ærlig mand. Og jeg synes, at forfatteren til den bemærkning skylder Mylius en undskyldning.

"Jeg har også nogle eksembler på kreativ aflønning af musikkerne, men den lader vi ligge."

Nå - hvorfor dog det?

"Klaus, jeg kan ikke tage branchen seriøst mere."

Det er der jo nok en hel anden grund til, Pete. Find den grund - tag stilling til den - og du vil blive en glad mand igen.

KK