FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:24-02-2004 21:01:15
Afsender:Michael Michelsen
Email:michael@michelsen.mail.dk
Emne:Svært at tale om fremtiden - hvis man ikke forstår nutiden
Tekst:Ca. 1% af verdens befolkning har adgang til en computer, færre til en brænder - og endnu færre til bredbånd. I store dele af verden distribueres musikken stadig på kassettebånd, og dem der har en kassetteafspiller der, sidder forrest i bussen.

Men lad os koncentrere os om Danmark. Hvis ikke musikken udkom på et fast medie ville man miste ca. 80% af kunderne. Ganske vidst er det nok de sidste 20%, som står for hovedparten af musikforbruget - herunder måske også nok de 50%, der ikke bliver betalt for - men at svigte og miste de 80%, som ind i mellem køber en CD, ville være både urimeligt og uklogt. Og det går meget langsomt med at lære folk at handle på nettet.

Mht. APG's aktiviteter, så har det jo i hvert fald i USA vist sig at RIAA's stævninger og erstatningskrav virker forebyggende i mod ulovlig kopåiering. At det ligefrem skulle virke stimulerende for pirateri i Danmark kan du ikke mene for alvor??? Hvor har du det fra?

Du vender op og ned på virkning og årsag. Når den uddøende pladepusher ikke har pladen hjemme, så er det fordi kopieringen ødelægger hans mulighed for at sælge den. Det er altså ikke pladepusherens som skaber grobund for kopieringen, men kopieringen som gør, at pladepusheren begrænser sig til max. top 100. eller lukker. Supermarkeder, tankstationer og kiosker tager sig af det lukrative nemme salg i top 10.

"Kort sagt. Teknikken er løbet fra cd'en. Juraen gør det snart. Og kunderne tager osse benene på nakken efterhånden."

Nej - det er kunderne der er løbet fra moralen og logikken.
Og flere og flere kunstnere er efterhånden også nødt til at tage benene på nakken - og finde et andet erhverv. Intet kommer af intet.