FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:24-02-2004 16:32:39
Afsender:ebbe hansen
Email:kirkii@bog.dk
Emne:Sølle fremtid
Tekst:Hvem har "skylden" og hvor langt kan musiksalget komme ned?
Illegal kopiering af cd-distribueret musik kommer vi ikke udenom, og slet ikke sålænge musikerne lader musikken ligge og flyde på cd'er, der ikke kan kopibeskyttes "effektivt".
Jeg kan ikke løsningen, men en ting er sikker, så længe i fortsætter med at sælge musik på cd'er, sålænge vil der ikke ske ændringer til det bedre.
- fordi det er nødvendigt eller praktisk at anvende musikken i et andet format end det cd-format der har været stort set enerådende i ca. 15 år.
- fordi brændere er så udbredte og så effektive. Det er snart nemmere at brænde en kopi end at overtale sin cdspiller til at afspille originalen.
- fordi branchens image har lidt så alvorligt under AGP's og andres fremturen, at for hver der bliver knaldet, kommer der 3 nye kopister på banen.
- fordi du altid kan finde hvad du har brug for på nettet. Hos pladepusheren plejer det at tage en lille måned at få fat på rariteter.
- fordi det du finder på nettet er mp3 og dermed kan hældes direkte på de skiver, surroundanlægget eller gåmanden elsker.
- fordi det med at håbe på at folks moral og lovgivningens indgriben er at sætte sin lid til faktorer, musikken ikke kan påvirke.
Kort sagt. Teknikken er løbet fra cd'en. Juraen gør det snart. Og kunderne tager osse benene på nakken efterhånden.