FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-02-2004 02:54:05
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Forbliver en myte til den er aflivet :)
Tekst:"Eskild - der er ingen sammenhæng mellem penge og kreativitet på den måde du antyder. Musikken kan blive god med både et lavt og et højt budget. Men én ting er sikker: Musikerne skal have det "godt", hvis de skal kunne leve op til deres bedste. Hvad "godt" er - er 100% individuelt. Nogen kan leve på en sten - andre skal have silkebetræk på hovedpuden for at falde i søvn. Kunstnere (læs: Mennesker) er heldigvis forskellige. "

Klaus, her er vi 500 % enige! Prøv at læse hvad jeg skrev, for det jeg siger er nemlig præcis det samme - at det der styrer kreativiteten er komplet individuelt.
Dog mener jeg ikke der behøver at komme noget bedre ud af det fordi en musiker har det godt. Der er mange smukke sørgelige kærlighedssange som er blevet skrevet af folk som bestemt ikke havde det godt, og Schönbergs "En overlevende fra Warszawa" er sandelig heller ikke lavet af en mand i tophumør :)

"Du lever i en verden, hvor du tror, at produktionspriserne er mega-store - og du konkluderer, at det må være grunden til at CD-priserne er høje"

Nej, jeg har blot prøvet at puste lidt til debatten om hvad tingene koster, og hvorfor de koster hvad de gør. Jeg konkluderer faktisk intet, men siger blot:
"Gør man nu sådan, kunne man så ikke sænke priserne?" og håber så på at nogen kan fortælle hvorfor man ikke gør sådan, og hvis man gør det, hvorfor man så ikke sænker priserne.
Desværre er resultatet af min nysgerrighed og forsøg på at danne broer som regel kun modtaget med mudderkager som tak her på stedet.
Når jeg mener det er interessant at tage fat i de ting er det fordi jeg kan se ved at læse tilbage i forummet måned efter måned kan se at folk har stillet spørgsmålstegn ved disse ting, men uden at der er kommet noget konkret svar andet end hån eller "dermed færdig basta".
Jeg tænkte så at det kunne være en hjælp for alle om der en gang for alle kom lidt fakta på bordet, men vi må åbenbart vente lidt endnu :)
"Før brænder & p2p blev nationalsporten her i landet, hørte man intet om CD'er der var for dyre - jo, én gang: Nemlig dengang branchen satte priserne op i 1996 (efter at den året før var styrtdykket, da punkt-afgiften blev fjernet) - og bragte den på niveau med prisen i vore nabolande."
Der vil jeg ikke give dig ret. Folk har altid brokket sig over prisen på en CD, og endnu mere efter at store dele af pladebranchen systematisk satte sig for at skabe store doser metervarepop for at øge profitten. Man kan også se den på den måde at der har været en uhørlig brok i form af at folk aldrig har købt så meget som de havde lyst til, men istedet optaget fra radioen.
Jeg vil være så slem at påstå at havde pladerne i 80´erne været betydeligt lavere i pris, så ville folk også have købt mange flere af dem.

"Du kan ikke i fuld alvor tro, at det kan lade sig gøre at producere nye musik CD'er til en salgspris til butik på mindre end 85 kroner ex moms (= 150 kroner i butik) - når du samtidig kan se lignende varer, der sælger i samme antal, men som koster det halve at producere (nye bøger fx.) - de koster det dobbelte i butikkerne. Hvorfor foreslår du ikke produktionsprisen sat ned på bøgerne? Eller hvad med alle de rige forfattere og alle deres dyre vaner? Brok dig dog, Eskild ... ;-)"

Jeg giver dig ret i at bøger er dyre, men heldigvis er jeg ikke så bog- som jeg er musikglad, og nu er det her vist iøvrigt rent tilfældigt et forum der har med musik at gøre :)
Desuden er prisen på musik mig heller ikke så vigtig da jeg bruger mere af min tid på selv at lave musik nu om dage, fremfor at lytte den. Jeg har iøvrigt en rigtig stor cd-samling, og så kan jeg jo bare tænde for radioen hvis jeg vil høre noget nyt.
Jeg siger blot at der er så mange andre der brokker sig, men du får dem altså ikke til at holde op med det ved blot at sige:
"Det koster så meget at producere en plade, og ti så stille".
Når jeg interesserer mig for det er det fordi jeg selv laver musik, hvorimod jeg ikke skriver bøger.