 |
 |
|
| Afsendt: | 15-02-2004 22:08:54 |
| Afsender: | Eskild Torbensen |
| Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
| Emne: | Kreativt |
| Tekst: | Men nu er musikbranchen bare ikke sådan lige tjuhej at sammenligne med enhver virksomhed. Musikbranchen udmærker sig ved i mange år at have tvunget de folk som insisterede på at købe dens produkter (jeg udtrykker det på denne måde for ikke at ende med at nogen siger "kunderne tvinges da ikke til noget, de kan bare lade være at købe") til at betale yderligere for noget de ikke nødvendigvis var interesserede i, læs: Albums. Det svarer til hvis du hos ostehandleren kun havde mulighed for at købe 12 oste på engang, og endda uden at kunne vælge hvilke, for at være i besiddelse af 2-3 yndlingoste. Der findes ganske vist singler, men de er jo branchens egen idé om hvilken ost der er bedst, og koster iøvrigt ikke hvad et album koster divideret med 12, men langt mere. Det er blot et eksempel på hvordan musikbranchen adskiller sig fra andre brancher, og derfor også er nødt til at erkende en hvis form for meddelagtighed i at folk er holdt op med at støtte op om den, og derfor lytte til hvilke kritikpunkter kunderne har. Man kan da godt komme og sætte en masse straffe op, for så sandelig skal det da være strafbart at kopiere ophavsretsbeskyttet materiale uden samtykke fra kunstneren. Men det får jo ikke kronerne til at rulle, da kunderne stadig er utilfredse, og alle ved at chancen for at blive snuppet er så uhyggeligt lav. Derfor skal straffene også følges op af et forsøg på at skabe dialog mellem kunde og købmænd, for er der nogen branche hvor det mangler er det altså denne. |