FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:14-02-2004 03:32:23
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Jo - faktisk
Tekst:
"Personligt tror jeg, at vi fremover - med eller uden fildeling - vil få akkurat ligeså meget kvalitetsmusik, som vi altid har fået."

Tallene viser allerede nu, at vi får langt mindre musik - færre udgivelser - end i top-årene i slutningen af 90-erne. Hvad der er kvalitet, og hvad der ikke er kvalitet er jo som regel en smagssag - men hvis du kalder de helt sikre sællerter for kvalitet - så kan du til en vis grad have ret. Men det er vist ikke det, du mener vel?

For det er nemlig sagen: De sikre sællerter er fortsat sikret udgivelse - mens alle de eksperimenterende udgivelser er blevet skåret væk i DK - der findes naturligvis stadig en del niche-produktion, som altid har været der - som udgives på mindre selskaber. Men de har ikke noget stort publikum.

"Faktisk ville vi måske - uden en yderst grisk og aggressiv pladebranche - måske blive forskånet for en masse lavkvalitetsmusik, der bliver fremstillet på nærmest samlebåndsmanér."

Det er sjovt så godt du mener at kende til forholdene indenfor pladebranchen - griskhed kan ikke eksistere i pladebranchen for tiden. Hvis man er grisk skal man søge over i andre brancher, hvor der er penge at tjene. Aggresivitet kender jeg kun fra pladebranchen, når der skal skæres ned = fyres kunstnere og personale.

"De dygtige kunstnere skal nok klare sig. Det har de altid kunnet, og det vil de også kunne fremover - med eller uden en pladebranche."

Det er naivt og uigennemtænkt at tro, at kunstnere (uanset deres dygtighed) fortsat kan udgive indspillet musik uden en pladebranche. Et pladeselskab er en investor. Uden investor = ingen udgivelser. Ca. 10 kunstnere i DK har råd til at finansiere deres egne plader. Ca. 30 kan gøre det én gang, og så er det bal forbi - eller den arv brugt. Se hvad det koster at producere et album her:

http://dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm

"Det virker underligt, at mange af de gamle musikere af 68-generationen, der ellers altid har været imod det etablerede nu råber op om hårdere domme, sanktioner mod privatpersoner, krænkelse af privatlivet fred osv.
Hvor er jeres høje idealer blevet af?"

Vi tilhører ikke 68-generationen. Vi er 80-er generationen - det, der i gamle dage blev kaldt "Nå-generationen". Et af vores "idealer" er: "Alt det du giver, det får du tilbage" - et andet er "at kende forskel på dit og mit". Vi synes ikke det er OK at sjæle fra andre - heller ikke fra nogen vi bilder os ind er "griske" eller "aggresive" ... vi går ind for, at "høje idealer" begynder med én selv.

KK