FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:02-12-2004 14:27:23
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Sådan går det nok ikke
Tekst:"Men... Hvis salget blev ved med at falde efter det teoretiske stop for piratkopiering, så ville vi bare se at de gik hårdere til værks overfor lastbilchaufførerer, børnehaver, parafraserende kunstnere osv, mens de påstod at det nu var i skraldebilernes førerhus pirateriet foregik, da de ikke havde betalt mere end et par gange for musikken "

Hvis salget bliver ved at falde vil de som er allermest støjende indenfor branchen, tilhørende den gruppe som hårdnakket bliver ved at tro at man bare lige kan klare tingene på tjubang-manér med højere straffe, for deres image´s skyld og af hensyn til eget selvværd skynde sig at få lavet nogle sminkede "undersøgelser" hvor man får det vendt til at se ud som det modsatte.
Jeg husker da man lavede undersøgelsen om hvor mange der piratkopierede. Formålet var at bevise at folk piratkopierede, og at der var mange! Det var sådan set et fair nok udgangspunkt, for de tal lyver ikke.
Men undersøgelsen tog jo ikke højde for feks. hvor mange skiver folk købte eller at grunden til kopieringen skyldtes mangelen på et lovligt betalingsprodukt med samme kvaliteter som Kazaa (som jeg tidligere har fået en næse for at kalde for et produkt, så det lader jeg så være med).
Nænej, strategien var at overbevise lovgiverne om at kopisterne var en bred gruppe af befolkningen som aldrig nogen sinde mere i deres liv ville betale for musik, og desværre lykkedes dette.
Men det vender tilbage som en boomerang. Pengene begynder ikke at rulle igen før man lærer at kundepleje altså også indenfor pladebranchen er en afgørende faktor for succes.