FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:02-03-2004 23:22:20
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Den er gal med begreberne igen
Tekst:
Jeg har løseligt læst dette - men er ikke gået i dybden med det - jeg har efterhånden læst ret mange udefrakommende menneskers gode råd om økonomien i branchen, men jeg er desværre ikke blevet klogere af nogen af dem. Jeg skal være den første til at begræde dette ...

Der er imidlerid én ting, jeg studser ved lige med det samme - nemlig dette:

"Konklusionen er at for det amerikanske marked ville "pladebranchen" kunne opretholde sin profit for år 2000 (7 milliarder dollars på en 13 millarder dollars omsætning)"

Umuligt, Kristoffer - ingen virksomhed i verden kan opvise et så stort overskud i forhold til omsætningen. Det svarer til 54%. For brancher som musikbranchen ligger profit i forhold til omsætning på 10-12% i de gode år. Jeg tror du blander "profit" sammen med "indtjening" = omsætning.

Jeg har som sagt ikke fordybet mig i artiklen (jeg skal nok gøre det, når jeg har tid) - men der står "earnings" - earnings troede jeg betød overskud (profit) - men hvis disse tal skal passe, så må det betyde indtjening - altså omsætning. Hvis earnings imidlertid betyder profit - altså overskud - så er artiklens præmis - og dermed hele udregningen rent vrøvl.

Det vil passe bedre, hvis pladebranchen i år 2000 har haft 7 mia i omsætning ud af en total detail-omsætning (pris for forbruger) på 13 mia.

http://dansermeddrenge.dk/hva_syns_du/hva_koster.htm

Du kan se i min udregning af CD'ers pris, at pladeselskabets omsætning er 85 kroner pr. CD - mens forbrugeren betaler 150 inkl. moms. Det svarer til 56% - altså næsten ligesom i professorens eksempel - men det er to skøre tal at sætte sammen - ét med moms og et uden. Men sådan er det ofte, når folk fra teoriens verden skal beskæftige sig med virkelighedens verden.

KK