|
Afsendt: | 02-03-2004 03:48:49 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Ok, kommer her |
Tekst: | "Det totale salg derimod er steget siden 1986, ja. Dette skyldes, at der er kommet langt flere udgivelser siden dengang ..." OG fordi mange flere folk siden dengang har fået cd-afspiller! "Jeg har efterhånden set mange interessante udlægninger af loven om udbud og efterspørgsel blandt netbrugere. Uanset hvordan forholdet mellem de to er, synes de inkarnerede netfolk - sjovt nok - at mene, at priserne bør være lavere." Jeg ved godt det er en af dine kæpheste, men jeg kommenterede såmænd blot det Ole sagde med at priserne pga. af lavere efterspørgsel dengang også var højere. Ergo var mit budskab blot at hvis tingene fungerer som Ole siger de gør, så burde de nok være blevet en del billigere set i lyset af hvor meget der senere blev solgt. Jeg er godt klar over der er flere faktorer blandet ind, feks. udgifterne til en pladeindspilning, der ihvertfald kender et vist minimum uafhængigt af efterspørgselen, men det er jo en anden diskussion, og har ikke noget med Oles model at gøre. "Hvis mange folk ønsker at købe en vare - bliver den så dyrere eller billigere, end en vare som ikke så mange folk vil købe?" Det afhænger af flere ting. Feks. tilstedeværelsen af råstoffer. Hvis vi taler om olie, så ryger priserne op fordi ressourcerne er begrænsede. Taler vi derimod om ting der i deres fysiske form er billige at producere, så vil priserne normalt falde hvis efterspørgslen øges, da produktion af større antal er ensbetydende med lavere omkostninger pr. enhed. Ydermere er det meget ofte sådan at en vare der er stærkt efterspurgt får flere producenter til at lugte dollars, og så har vi pludselig en masse rar konkurrence, der også er med til at presse priserne. Indimellem er der dog eksempler på karteldannelse der gør at priserne kunstigt holdes på et bestemt niveau, så altialt findes der ikke noget entydigt svar på dit spørgsmål. "Er CD'er blevet dyrere eller billigere for en forbruger siden 1986 - og hvor meget?" Billigere, men hvor meget ved jeg ikke. 50 kr? "Hvad er steget mest siden 1986 - CD-prisen eller prisen på en sodavandsis?" Sodavandsisen - den følger en naturlig prisindex-kurve, eftersom efterspørgslen på den har været konstant eller måske endda dalende da mange andre produkter med samme målgruppe siden er blevet lanceret. "Du kan vinde en CD, hvis du svarer rigtigt ... ;-)" Godt, kan du skaffe mig Jørgen Olsens "Det stille ocean", som desværre er umulig at opdrive på CD? Jeg har den på vinyl, men jeg vil gerne kunne lave en kopi til privat brug som jeg kan afspille fra min PC, og det er nu engang et frygteligt besvær at gøre med en vinylskive :) |