 |
 |
|
| Afsendt: | 02-03-2004 03:02:33 |
| Afsender: | ProC |
| Email: | ... |
| Emne: | Jeg svarer gerne: |
| Tekst: | Jeg synes ikke jeg kan se Peter M. svare, så jeg vil da gerne prøve: "Du forstår jo simpelthen ikke. Hør nu: Det koster penge at lave musik. Er det vanvittig svært at forstå? Hvor skal pengene komme fra til at lave musikken, hvis publikum skal have lov til at tage den gratis?" Publikum skal IKKE have lov at tage den gratis! Publikum skal have lov at betale! For 50 år siden var den letteste måde at få god musik på ved at købe en lakplade og en pladespiller. Så det gjorde folk. I dag er markedet altså flyttet. Pladekanalen er tørret ind, fordi den er for besværlig, for dyr og for begrænset. Det deler folk i tre lejre: Den ene gruppe - cirka halvdelen - VIL have plader og vedbliver at købe dem, trods besværlighederne. Den anden gruppe (det er den gruppe jeg tilhører) - cirka en fjerdedel - trækker på skuldrene og siger "nå, det var ærgeligt, nu kan vi ikke få musik mere, men det var da rart så længe det varede. Og vi har jo stadig vores gamle plader". Og resten? Det er den fjerdedel der skaber problemerne. Det er dem som ikke vil finde sig i at undvære musik. De skaffer den, som de nu bedst kan. Og da de i forvejen er udstyret med computere og internetadgang, så bliver det altså den vej - lovligt eller ej. Grænserne er naturligvis lidt mere flydende end skitseret her, men det er altså realiteterne. Og jeg kan sige dig én ting med sikkerhed: de to første grupper bliver mindre, og den sidste bliver større! Du tror at den sidste gruppe kan skræmmes mindre. Det tror jeg lige så meget på, som jeg tror på babyførende storke. Skræmmekampagner virker kun sporadisk. Hver gang afgiften sættes op på et eller andet, smugles der mere. Og hver gang skatten stiger, bliver der mere sort arbejde, kampagner eller ej. Vi kører allesammen for stærkt, og ikke nok så mange fotofælder laver om på det. Vi kører bare lige som alle de andre, og glæder os over at det ikke var os som blev blitset. Næh, den eneste vej frem er at tilpasse lovgivningen til de faktiske forhold, så det er folks moral som bremser os. Og her tænker jeg ikke på det totalt uigennemskuelige makværk, som er blevet strikket sammen og kaldt lov om ophavsret. Den gang sjusk har kun givet os større undskyldning for at snyde "for det er jo vist nok lovligt, og i hvertfald betaler jeg så rigeligt for det. Og i øvrigt var kunstnerne også imod loven". Jeg tænker på en lov, som giver os bilister lov til at køre de 130 som vi gør på motorvejene, fordi det nu er den fart der er passende for flertallet. Og som så straffer de få der kører vanvittigt stærkt hårdt. Sammen med de (desværre mange) idioter der sætter alles liv på spil ved at køre med hovedet hjemme i soveværelset og med en meter til ham foran. Præcis på samme måde skal musikerne gøre deres værker tilgængelige, som forbrugerne ønsker det, til en anstændig pris. Når musikken er tilgængelig på en "moralsk" måde, er det pludselig ikke længere så "sejt" at have 20.000 ulovlige numre med til fest. Og der bliver pludselig set NED på den CD Mads eller Mette får til jul, hvis labelen er kopieret. Det er muligt at den etablerede pladebranche skal hjælpe musikerne der hen. Jeg tror det ikke. Jeg tror ganske enkelt ikke, at de vil indse at der skal findes en løsning. Jeg tror at løsningen skal vokse ud af anarki (som den er godt i gang med, se blot på jeres eget label), og senere (meget snart) organiseres i et nyt fællesskab som passer til den nuværende situation. Måske med brancheforeningers og interessegruppers hjælp. Det kan gøres med hjælp dels fra teknikken, og dels fra investeringskapital. Som du selv påpeger, er pladeselskaberne i dag investeringsselskaber mere end så meget andet. Og mange investeringsselskaber er både mere risikovillige og (måske derfor) bedre til at tjene penge end pladeselskaberne. Og så må pladebranchen jo ende samme sted som typograferne, skomagerne, ismejeristerne og stukkatørerne... Men løsningen SKAL findes. Kun på den måde kan man lave en "fjerde gruppe", for at fange faldet i gruppe et og to. Og KUN på den måde kan man gøre gruppe tre mindre. Gruppe tre vil altid være der (præcis som spritbilister), og den kan IKKE beskæres effektivt hverken med lov eller straf. Kun med moral - og så skal der først være et alternativ... Det var mit bedste bud på svaret på ét af spørgsmålene. Men det løste også et par af de andre. Desværre skød jeg nok din tese om en pladebranche med evigt liv lidt i stykker. Men det er der nok ikke noget at gøre ved, når branchen ikke selv vil leve. |