|
Afsendt: | 18-01-2004 17:04:39 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Var ikke så dybt ment |
Tekst: | Jeg synes bare det var lidt for påfaldende at han så hurtigt kunne skifte mening, men det var mest ment som en vits at han skulle være blevet dopet af APG. Jeg giver dig 100 % ret i at hvis mandens holdninger er så anarkistiske at han ønsker fildeling fremfor alt, for den gratis fildelings skyld, så er det sikkert ingen dårlig idé at han får en lærestreg. Alle sammenligninger med Hitler osv. synes jeg lige er barske nok... Det er ikke nødvendigt for at vi kan være enige med dig om at denne webmaster har gjort noget forkert, og den slags sammenligninger kan man jo altid skrue sammen hvis man absolut vil - man skal bare lige finde de steder i en eller andens udtalelser som kan knække ham. Så hvis nogen ville kunne de nok også finde ud af at få dig til at ligne Hitler eller for den sags skyld Lasse Lunderskov, hvem ved :) Hvad jeg stadig synes er en smule til grin er at det der er sket er at denne fyr har haft en masse direkte links til downloads på emule. Det er ganske vist links til ulovligt materiale, og det er som bekendt ulovligt at have den slags links. MEN: Enhver kan læse om nye spil rundtomkring i blade og på nettet, og derefter åbne deres emule, skrive spillets titel, og sortere resultater efter hvilken fil der forekommer hyppigst, hvilket med 99 % sikkerhed er den han er ude efter. Med andre ord, denne site var overhovedet ikke nødvendig for at fildeling skulle kunne finde sted, og uden den site, eller andre af samme type, vil der ikke blive fildelt mindre, og ergo skader sites af denne type ikke nogen. Måske har jeg uret, for jeg har ikke tænkt denne del af fildelingssamfundet videre til bunds, da det forekommer mig lidt overflødigt, harmløst og unødvendigt, så kom med nogle inputs Klaus (og andre), så jeg har noget at gruble over :) Den med at "Det er det principielle i det" er fin nok, men er der andre argumenter udover dette, noget der beviser at der er en direkte målbar negativ konsekvens af folk med denne type sites? Sites som denne er jo, i mine øjne, vidt forskellige fra dem der blev knaldet for et par år siden, hvor ungersvende havde links til mp3-filer som kunne downloades fra www. Hvis brugeren brugte disse sites til downloades må det have været en bruger som ikke brugte fildelingsmaskiner, men istedet www. Og når der så dukker en site op som bevidst leder brugeren direkte i favnen på det ulovlige som han søger, så er det en anden sag. For ganske vist gør ham med emule-portalen også det, men hans site er overflødig mht. dette. Folk kan finde emule-filerne ligeså nemt uden om hans site, hvor det kræver en del surf at finde mp3-filer på www, og derfor er hver eneste website med direkte links til mp3´er en mere alvorlig sag, da de alle er med til at gøre det nemmere for surferen at komme til musikken på ulovlig vis. |