FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:01-11-2004 18:22:22
Afsender:Eskild Torbensen
Email:eskild_torbensen@yahoo.dk
Emne:Interessant betragtning
Tekst:Men jeg vil nu tillade mig at komme med et par spørgsmål til professoren:

Er det mon ikke de største navne som rammes hårdt, dem hvis interesser varetages af de store pladeselskaber, når folk fildeler?
Det er jo vel logisk nok dem folk downloader mest af, idet de er de mest populære.
Du har også beskrevet hvordan danske kunstneres salg faktisk ikke er så dramatisk faldende som de store udenlandske navne. En slags loyalitet, som meget vel kunne tænkes også at gælde for mindre kunstnere generelt?
Dette understøttet af hvis du siger at piraterne mener at de straffer store kunstnere ved deres kopiering. Så er det vel også meget sandsynligt at de skiver de så køber er fra mindre kunstnere.
Tilmed har vi jo tidligere snakket om at DmD faktisk ikke er at finde på Kazaa, så der kunne altså være noget om snakken!
Der er jo også den meget store forskel på aktiemarked og musik at aktiemarkedet for dem der bruger det udelukkende handler om kroner og øre. Det gør det ikke for musikelskerne. Et begreb som afkast for eksempel, der er ret vigtigt når vi snakker aktier, findes jo ikke når man går ud og køber en CD. Skulle man endelig absolut ønske at oversætte det kunne man sige "det åndelige udbytte man får af at høre musikken", og da vil det netop være de mindre udgivelser som folk bruger deres penge på istedet for de store, da der er mindre mainstream i de mindre, hvilket ofte vurderes som en kvalitetsfaktor = længere holdbarhed = bedre afkast = bedre investering.
Jeg kan så godt følge at disse store selskaber får nogen af pengene ind igen via salg af blanke medier, men det er stadigvæk minimalt i forhold til hvad prisen ville have været på en ny originalskive med kunstneren i butikken.
Og mht. salg af bredbånd, så tjener selskaberne jo altså ikke penge jo mere data der fiser igennem linierne, og da slet ikke når disse data er ulovlige kopier af deres egne kunstnere!
Så jeg vil give dig ret i at de store selskaber er meget vel rustet til at overleve i lang tid, men at de ligefrem profiterer på piraterne og går hånd i hånd med dem - det er nok en lidt hurtig og for nem konklusion, som mest af alt blot ligner endnu et konstrueret argument for at få folk til at stoppe fildelingen - "I rammer først og fremmest de små".
På baggrund af det materiale du fremlægger er det svært at være helt enig i det, hvis man går det nærmere efter i sømmene.