|
Afsendt: | 01-08-2004 14:03:28 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Om at gøre "det rigtige" |
Tekst: | Eskild - jeg var i min ungdom meget modstander af at gøre "det rigtige" - du ved ... jeg er lidt rasmus-modsat-agtig. Jeg syntes tit, at "de rigtige" personer med "de rigtige" meninger var irriterende (det synes jeg undertiden stadig) - men livet har fået mig til at ændre mening på nogen punkter, mht. til "at gøre det rigtige". Hvad er "det rigtige"? - uha, det er svært ... "det rigtige" er det enkeltes valg. De enkelte (du og jeg) må gøre gøre, hvad vores hjerter siger, vi skal gøre. Hver især. Hvis vi følger vores hjerter, så gør vi "det rigtige" ... men hvad hvis det vi gør alligevel er ondt - fordi vi ikke ved bedre? Så gør vi noget forkert, men er alligevel uskyldige. Sådan vil jeg tro, at mange der dagligt henter musik gratis har haft det - de har været uskyldige. De har ikke kendt konsekvenserne af deres handlinger - de har troet de gjorde nogen andre mennesker noget godt (at de gjorde "noget rigtigt") ved at dele det musik, de har rådighed over med andre. For så blive de andre glade. Ikke? Men det er forkert alligevel - for vi (musikerne) blev ikke glade. Vi blev kede af det - og vi blev meget mere kede af det end de, der fik gratis adgang til musik blev glade ... men svarene fra gratis-brugerne og fildelerne har hele tiden været: 1. Digital kopiering påvirker ikke salget 2. Musikken er for dårlig 3. De store pladeselskaber er onde og de har snydt os 4. Vi er selv ude om det faldende salg, fordi vi ikke i god tid sikrede musikken imod kopiering. Alle disse svar er forkerte - de er løgne. Jeg vil til nød gå med til, at nr. 4 kan rumme et gran af sandhed - pladebranchen har set problemet for sent. De har undervurderet flodbølgen. Men ingen af os kunne vide, at den blev så enorm, som den har været. Der er efter min opfattelse kun to "rigtige" grunde til kopiering / fildeling: 1. Det er gratis 2. Det er nemt Lad os antage, at det var muligt at gøre det samme med fysiske varer til daglig. At gå ind i butikken, tage det man vil have - og gå igen uden at betale. Som du ser: Gratis og nemt. Det er det samme der sker, når der har været riots og looting i US - folk udnytter, at et varelager ikke er sikret, og stjæler fra nogen butiksejere, som intet kan gøre ... Alle kan forstå, at det er forkert. Alle ved, at argumenterne for tyveri ikke holder - men det er åbenbart vanvittig svært at forstå, at det samme gælder for ikke-fysiske varer. Selv for højt uddannede personer - især hvis de kommer fra IT-branchen, hvor man åbenbart har haft en skør ide om, at internettet & hele dets indhold skulle være gratis. Og det er nøjagtig dette, politikerne nu prøver at få os til at forstå - med brugen af jernnæven: Der er ingen forskel på piratkopiering og tyveri af fysiske varer. Der er der naturligvis på et eller andet plan - man er jo ikke fysisk til stede, mens man stjæler. Men politikerne ligestiller nu de to måder at stjæle på rent strafferetligt. Det er herefter "forkert" at fildele (det har det nu hele tiden været - men det indskærpes kraftigt - og med katastrofale følger for dem, der bliver knaldet) ... Og som en naturlig følge af dette: Det er "rigtigt" at holde op med at kopiere & fildele. Hvordan det vil påvirke musiksalget, kan vi ikke vide - og det er også ligegyldigt - for når den enkelte er holdt op med det, har han/hun gjort "det rigtige". Og - for nu at få dete hele til at ende med et rim: Det er det, der er det vigtige ;-) Klaus K. |