|
Afsendt: | 12-11-2003 19:23:25 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Meget fin analogi |
Tekst: | Hej Ole Normalt er jeg ikke så meget for alle disse sammenligninger. De skal ihvertfald være både nædvendige og fungere før jeg synes de er krudtet værd. Du har gjort det godt med den der, når man nu ser tingene igennem dine øjne. Så det har inspireret mig til flg, selvom hverken nedenstående eller dig indlæg bringer os nærmere nogen som helst enighed, men plads til forskellige meninger - det bør der vel også være :) Jeg går ind i en ostebutik ganske tit. Her smager jeg på de oste som man har til salg. Somme tider går jeg tomhændet ud, og hvis ostebutikken er en del af et supermarked, er det faktisk muligt at jeg har spist mig mæt i alskens andre lækkerier som smarte unge piger i den rette størrelse skørt serverer for kunderne på deres vej ud, så jeg slet ikke behøver lave aftensmad. Jeg får med tiden smag for nogen af ostene, og vælger da at købe dem og tage dem med hjem og smække på brødet. Andre oste ville jeg aldrig drømme om at købe, finder jeg ud af. Men ok, det kan da være jeg en dag skulle ændre min smag eller udvide den. Hvem ved? Nåja, så køber jeg den da bare. Nogle af ostene vidste jeg iøvrigt allerede godt at jeg kunne lide før jeg nogensinde gik ind i supermarkedet, for dem kender jeg, og holder utrolig meget af. Nå, jeg tror ikke på at sådanne små anekdoter kan forandre intellgente menneskers holdning til tingene, såvel som de ikke gør ved mig. Vi har nogle basale forskelle i vores opfattelse af tingene, og ligesåvel som jeg aldrig ville påstå at du er en kynisk profitmager, forventer jeg heller ikke at man fra jeres side fejer alle beviser på det modsatte af bordet og siger "Du er jo bare en simpel pirat". Bliver man ved at sige sådan til alle der af forskellige grunde (og der er faktisk rigtig mange forskellige grunde) kopierer, ja så provokerer man dem på et eller andet tidspunkt til ikke at ønske at støtte kunstnerne. Det ønsker jeg så inderligt, men også at pladeselskaberne snart vil tage sig sammen til at udivde deres måde at sælge på til også at omfatte nogle holdbare globale løsninger på internettet. Mvh Eskild |