|
Afsendt: | 12-04-2003 15:53:49 |
Afsender: | Erling Mortensen |
Email: | erling.mortensen@newmail.dk |
Emne: | Uddybning |
Tekst: | Ja, som jeg tidligere har været inde på, ligner meget af den kopiering der foregår, den der altid har fundet sted. Blot har teknikken ændret sig, og det er den der afgør, om kopieringen er lovlig eller ej. Principielt er der jo ingen forskel på de ting, jeg gjorde i sin tid, og det der sker i dag. F.eks. at jeg sad klar med kassettebåndoptageren for at optage fra Top 20 med Jørgen Mylius for på den måde at få de de seneste hits. Eller at jeg strøg på biblioteket for at låne plader dengang de startede med musikudlån eller lånte plader af mine venner - for at spille dem over på spolebånd. Jeg tror ikke holdningen til kopiering har ændret sig, man opfører sig som man hele tiden har gjort - man har bare fået nogle andre tekniske muligheder. Og hvis jeg virkelig ville kunne jeg skaffe mig musik uden at betale for det (og det vil jeg i parantes bemærket ikke - jeg føler også en glæde ved at have et fysisk produkt) så var der masser af måder at få det på - fuldt lovligt. Jeg vil ikke uddybe her, men prøv at læse nogle af mine tidligere indlæg. M.v.h. Ering |