|
Afsendt: | 23-11-2003 15:44:11 |
Afsender: | Ole |
Email: | cd-baren@mail.tele.dk |
Emne: | Når vandet er væk.... |
Tekst: | " Når vandet er væk fra floden, så kommer mudderet frem...! " Jeg var gennem 15 år ansat som leder af pladeafdelingen i en stor radioforretning, og jeg husker at min chef altid dyssede os ned med ovenstående, når der var stille tider i butikken - vandet kommer jo igen, det skal I tro på! Det han mente, var at når der var en halv time mellem hver ekspedition, så kom de trælse oplevelser ligesom til at hænge i luften, og han kunne se at vi hidsede os op til uanede højder. Når der derimod var travlt skyndte man sig jo bare videre til den næste kunde, og glemte straks den forrige kunde der havde besværet sig over at man ikke ville bytte den nyindkøbte LP der var blevet skæv af at ligge på bagsædet af bilen på en varm sommerdag. Hvis BtB havde solgt bunker af deres nye CD, så tror jeg ikke de havde bekymret sig så meget over lånernes store interesse. Så havde der været overskud såvel økonomisk som mentalt. Skal " Mudderet " fortsat have lov til at fylde så meget? En af vejene frem er at forkæle specialbutikkerne lidt. Væk med al den leflen for supermarkeder og store kæder, de gør jo ligesom ARLA -> skummer fløden. De lagerfører først CD'erne når de er blevet hits. Jeg har solgt 2 stk. af den nye BtB, og den ene kunde fortalte at han havde gået med uforrettet sag til Føtex, Merlin og Fona, før han endte ude hos mig. Op gennem 90'erne hvor det hele gik rigtig godt for pladebranchen, pumpede man CD'er ud til tankstationer, supermarkeder, ja selv byggemarkeder og Fårup Sommerland, uden at tænke på at det finmaskede net af specialbutikker var med til, i en lind strøm, at tilføre vand til floden. I dag er der, særlig i Jylland, ikke mange specialbutikker tilbage, og mit gæt er, at BtB's nye CD slet ikke har været til salg i mange af de byer hvor der kun er kæderne tilbage. Altså bør man fjerne alle tilskud til kædernes kulørte tilbudsaviser, og tilbyde specialbutikkerne samme priser og vilkår som dem man tilbyder de store. Mange indehavere af små butikker er ildsjæle, som tænker på mere end omsætningshastighed og bundlinie. Vi skal bare have lov til også at få lidt af " fløden ", så vi har råd til det sjove, nemlig arbejdet med de lidt mere " smalle " udgivelser. Venlig hilsen Ole, CD-BAREN |