|
Afsendt: | 22-11-2003 15:20:40 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Hvor er vi bare kloge |
Tekst: | Alle disse gamle citater tjener kun det formål at sige: Ih, hvor var vi dumme engang ... underforstået: Og hvor er vi kloge nu. Tænk ... dengang nogen foreslog, at man skulle gå med et rødt flag foran alle biler. Tænk dengang den amerikanske filmbranche sagde, at videomaskinen ville strangulere amerikansk film. Jamen, altså ... hvor er vi bare kloge nu, hvad? Ja, for helvede, hvor er I kloge, Peter. Det er jo desværre bagklogskab - og så er det jo nemt nok. Alle Jer IT-entutiaster, som udelukkende tager stilling til teknikken - og ikke til den anden side: Indholdet. Der er bestandig kun én ting, der undrer mig: Hvordan kan så kloge mennesker antage alle andre for komplette idioter? Hvorfor antager du andre for idioter, hvis de ikke deler det synspunkt, at alt, hvad teknikken gør muligt skal kunne lade sig gøre for alle mennesker? Hvorfor går jeg ikke ind for, at folk skal kunne dele & forbruge al musik & alle film i hele verden ganske gratis? Det kan jo lade sig gøre teknisk? Tja. Hvorfor går jeg ikke ind for, at folk skal kunne skyde hinanden med geværer eller andre våben? Det kan også lade sig gøre teknisk. Fordi der er et større spørgsmål indblandet - et spørgsmål, som er så stort, at du ikke kan se det, når du sidder med næsen inde i PC-skærmen. Når du sidder med din DAT-maskine og ærgrer dig over at du ikke kan "behandle dine egne optagelser digitalt". Det er spørgsmålet om din kultur og din identitet. I stedet for at kigge frem & tilbage i tiden og forestille dig, hvilke utrolige tekniske muligheder du vil få, bør du kigge ud i verden, og se alle den kusnt & kultur, der er blevet frembragt siden copyright-lovgivningen blev implementeret i USA og Europa. Tænk på den musik og de film, du selv har hørt og set. Copyright - (i DK: ophavsret) - er betingelsen for at al musik og film i vores del af verden er blevet skabt. Uden copyright havde vores musik & film produktion været på linie med Rumæniens eller det gamle Sovjetunionens. Copyright har givet den vestlige verden et eldorado af kulturværker, som alle er med til at give dig os vores identitet - og du din identitet. Når du insisterer på, at det skal være muligt for folk at tage al musik og film gratis - (jeg har registreret, du siger du ikke selv vil gøre det, men det er konsekvensen af dine forslag) - så er det med andre ord din egen identitet, og de fremtidige generationers ditto, som du spiller hasard med. Til dit sidste spørgsmål: "Hvorfor skal jeg som forbruger finde mig i det" (hvor der det dog et hæsligt, forkælet udtryk, Peter) "med din evige begrundelse musikken dør, når dette INGEN EFFEKT har på musikkens overlevelse !?!?" Vil jeg svare: Hvis politikerne bestemmer, at sådan skal det være, så bliver du nødt til at finde dig i det. Men dit spørgsmål er retorisk: Kopiering har stor effekt på musikkens overlevelse. Der bliver taget så meget musik gratis verden over hver dag, og du kan se på musik-salgstallene, hvordan effekten af det har været. Musikken vil fortsat visne, hvis dette fortsætter. Der er ingen, der er i tvivl om det længere. Masser af de såkaldte "music-lovers" har ganske vist forsøgt at bilde os ind, at salgstallene faldt, fordi musikken var for dårlig. Men det er ikke sandt. Det er lige omvendt: Musikken bliver dårlig som en konsekvens af, at salget falder - for nu er det på grund af gratis-brugen ikke muligt for mange kunstnere at ofre så meget energi (penge og tid) på musikken. Sådan hænger det sammen. Forbrugerne står groft sagt overfor et valg: Vi de fortsat have musik (og senere også film) - eller vi de hellere have fuld kopiret? På længere sigt vil det dog kun være muligt at kopiere deres egne hjemme-video optagelser. For der vil kun være gammelt materiale at kopiere. KK |