FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-11-2003 15:15:58
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:apropos motiver.
Tekst:
Valenti er ikke den eneste der har forsøgt at få stoppet teknologi for egen indtjenings skyld.

Da Edison begyndte at sælge elektricitet i USA var det Jævnstrøm. Tesla mente at vekselstrøm var bedre og en forretningsmand ved navn George Westinghouse investerede i vekselstrømsteknolgien og begyndte at sælge vekselstrøm.

Edison greb til en skræmmekampagne hvor han bl.a. fremviste dyr, der blev dræbt af vekselstrøm og fik gemmentrumfet at New Yorks elektriske stol skulle drives af vekselstrøm, så alle kunne se hvor farligt det var.

I dag ved vi at vekselstrøm var det rigtige valg.

Hvad MPAA og andre gør er i mine øjne det samme, blot får de også presset deres ideer ind i lovgivningen.

Det har intet at gøre med om musikken dør. Vi er helt enige om at der er et problem for musikbranchen. Jeg kritiserer at man finder på tåbelige løsningsforslag og de endda får lov til at bevæge sig helt ind i lovgivningen.

Der sidder nogle folk rundtomkring i bl.a. musik- og film-branchen og finder på disse absurditerer måske i den tro at de har en effekt på problemet - måske er det bare noget de bilder folk ind.
Vi kan jo se at f.eks. MPAA ikke viger tilbage for at indføre ting, der åbenlyst ikke har NOGEN effekt på pirat-kopiering, men tydeligvis kun er til for at presse så mange penge ud af markedet som muligt: DVD-regionskoderne.
Dem har de endda også forsøgt at få lovbeskyttet. Det er ikke lykkedes, men alligevel har de fået overbevist politikerne om at man i Infosoc-direktivet skal forbyde parallel-import. Hvad det så end skulle gøre ved pirat-kopieringen... suk.

Du siger at musikken dør. Hvilke af disse mange initiativer er det helt præcist, der gavner dit virke Klaus?

Forklar mig hvordan du helt konkret får noget ud af ophavsretslovens §75c før du kaster dig over mig med dit musikken-dør-argument, når jeg kritiserer den slags.