 |
 |
|
| Afsendt: | 11-04-2003 02:58:22 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Principielt set ... |
| Tekst: | - der er ingen musikere i verden, der er interesserede i, at deres musik skal sælges som supermarkedsprodukter. For mig at se, er det en nedvurdering af musikken hvis den skal behandles ligesom dagligvarer, som fx. cornflakes & burger-boller. (Undskyld cornflakes- & burgerboller-producenter) På mig lyder det som den grådighed, der findes i de mennesker, der er parate til at udnytte tilbud som: Spis alt det du kan for 99 kroner - og så æder & savler de som svin indtil de skal ud og brække sig. Dette har jeg også altid opfattet som en nedvurdering af maden - kokken kan da ikke være særlig interesseret i det ... Der vil nok være nogen købmænd, som vil synes det er interessant, og sikkert også nogen brugere som dig - men de fleste brugere har vist, at de ikke vil have en flatrate (abonnements-) løsning, men derimod betale for enkeltsange. Det kan muligvis skyldes, at det brede publikum ofte er til fals for et lavt beløb - ex. 9,95 for én sang lyder af mindre, end 200 for en måneds forbrug. Jeg ved det ikke ... Jeg vil gentage både til dig og til Pete: Så snart der kommer penge i online-distribution vil distributørerne stå på nakken af hinanden for at tilbyde publikum disse muligheder. Dette er den kapitalistiske verdens skønhed - eller hæslighed om man vil - alt efter politisk ståsted: Så snart der er penge at hente i en aktivitet, så vil de blive hentet ... det er ikke "branchens skyld", at disse muligheder ikke findes endnu. Det er publikum, der ikke er klar. Publikum er stadig i vidt omfang på kazaa og andre steder ... Det er derfor forkert, når du skriver: "Sikke en interesse der så pludselig ville komme om små uafhængige kunstnere på nettet som HAR fanget den med nøglen til succes = onlinedistribution." Hvis nogen har fanget det, så har de fanget noget, der ikke eksisterer. Der er ingen kunstnere, der laver penge på online-distribution ... endnu. Det er, som en af mine kolleger fra jazz-fløjen (hvis enkeltnumre var til salg på mange sites rundt i verden) sagde til mig i sidste uge: Endnu kun en vits ... I kan ytre alt det I vil - her og andre steder - men det altafgørende parameter for selskaberne i musikbranchen for, hvornår dette bliver en realitet og hvilken udformning det får er: Hvornår er publikum klar til at betale ... og hvilken slags service vil de betale for. Og NÅR det så bliver en realitet, så vil det være de store internationale navne (og dermed de fem store multinationale selskaber), der vil profitere - og ikke de små uafhængige selskaber, som vil forsvinde i mængden, fordi de ikke har råd til den kæmpe markedsføring det kræver at spille på et verdensomspændende marked. Det er naivt at tro, at internettet har lavet verden om - herunder naturens love om at de store æder de små. Det er - desværre - en drøm. Internettet har heller ikke lavet ny økonomi, som mange fejlagtigt troede, indtil deres IT-aktier faldt 90% i løbet af 12 måneder. For de mindre kunstnere & selskaber gælder, at de skal finde nicher, som de store ikke gider beskæftige sig med. Sådan har det altid været - og internettet kommer ikke til at ændre på det. KK |