 |
 |
|
| Afsendt: | 26-10-2003 17:39:58 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@ansermeddrenge.dk |
| Emne: | Til Peter ... |
| Tekst: | Peter - du er godt begavet. Du er lydhør, du kan formulere dig, og du har sans for kommunikation. Jeg mener selv, jeg har de samme egenskaber - så hvorfor i h... kan vi ikke forstå hinanden på dette punkt ... ? For sidste gang - ellers må jeg give op: "Og så er det at vi åbenbart er rygende uenige om hvorvidt det er privat brug at en skraldemand tager sin CD med og hører den i bilen. Jeg mener selvfølgelig at det er det. Specifikt, så kan der umuligt være 40 mennesker i førehuset på hans lastbil." Det er ikke det, at skraldemanden tager sin private CD med, der udløser virksomhedens udvidede KODA-betaling. Det er den kendsgerning, at virksomheden stiller musik til rådighed for mere end 40 medarbejder under arbejdet. At en enkelt skraldemand også kan tage sin private CD med og spille den, er sagen uvedkommende. Jeg tror ikke retten skelner mellem virksomhedens og skraldemandens CD'er. Det er musikken, det drejer sig om - muligheden for at kunne høre musik på større arbejdspladser. Når en CD sælges, sælges den med en ret til privat brug, ikke mere end det - og retten synes ikke, at brug på arbejdspladser hører ind under privat brug - det ser i hvert fald ikke sådan ud, vel? Når du køber en CD, må du bruge den privat. Du må gerne tage den med på dit arbejde, og I må (mig bekendt) høre den på virksomhedens anlæg - men hvis I er mere end 40 personer på din arbejdsplads skal virksomheden betale udvidet musiklicens. For så er det ifølge ophavsretsloven ikke længere privat brug. Det eneste nye, der er sket i denne sag er, at medarbejderne ikke længere behøver sidde i samme lokale for at grænsen på 40 personer kan blive bragt i anvendelse. Jeg mener - netværkssamfundet er jo kommet for at blive. Vi kender jo heller ikke detaljerne i dommen - det kan jo være, at virksomheden sender musik ud til bilerne centralt fra. Men heller ikke det er afgørende - det afgørende er, at musikken spilles i ét af to "områder" - enten privat eller offentligt rum. Og retten har vurderet, at Marius Pedersens 800 medarbejdere sidder i et offentligt rum, når de er på arbejde - uanset, at der kun kan være tre personer i et førerhus ad gangen. Din sammenligning med fysiske varer er stadig søgt. Du kender jo ophavsretsloven. Der gælder andre regler for ikke-fysiske varer. De slides fx. ikke på samme måde. Dit fagblad bliver jo fedtet og ulæseligt, når det har været læst af 15 personer. Det eneste vi kan blive enige om, er at reaktioner i dette forum har vist, at det ikke er klogt af KODA at køre disse sager, som folk åbenbart ikke kan forstå. Den negative omtale rammer nemlig pladebranchen - og dermed også os, i det omfang vi udsender plader. Og vi har lige udsendt én ... det er ikke godt. KK. |