 |
 |
|
| Afsendt: | 24-10-2003 18:20:58 |
| Afsender: | Peter Mogensen |
| Email: | ... |
| Emne: | Det er ikke mig, der ikke forstår. Det er dig Klaus! |
| Tekst: | Det er muligt at du slet ikke har forstået hvad det er jeg brokker mig over. Jeg syntes ellers at jeg har sagt det ret tydeligt, men jeg skal da gerne skære det ud i pap: Jeg diskuterer ikke dommen eller om der skal betales, når der høres radio og forholdet til licenser. Det kan sikkert også diskuteres, men jeg brokker mig UDELUKKENDE over at DU sagde at arbejdsgiveren skulle betale til KODA, når skraldemanden tog sin egen CD med på arbejde og hørte den. For mig at se er det det samme som hvis jeg tog en fagbog med på arbejde. Du har endnu ikke kunne forklare hvad forskellen skulle være. Arbejdsgiveren stiller IKKE musikken til rådighed. Han stiller ganske rigtig en bil med en CD-afspiller til rådighed, men det mener jeg er irrellevant. Du sagde så at der ikke skulle betales hvis skraldemanden selv tog sin egen CD-afspiller med. Hvis det er det, der er forskellen, så syntes jeg virkelig det er tåbeligt. Så håber jeg at vi har fået slået helt fast hvad jeg brokker mig over. Så skal jeg nok besvare dit indlæg nedenfor, men først vil jeg lige pille én ting ud og slå helt fast: "Hvis ikke folk helt generelt vil betale for brug af musikken". Det er _absolut_ ikke det vi snakker om. Jeg har flere gange sagt at jeg mener man skal betale og at jeg selv gør det gerne. Men jeg vil under ingen omstændigheder finde mig i at min arbejdsgiver bliver pålagt afgifter for at jeg hører min egen musik eller læser min egen bog på arbejde. Og da SLET ikke når det foregår i et rum hvor der højst kan være 3 personer. Jeg er udemærket godt klar over at der med købet af en CD ikke medfølger retten til at spille den for hele verden. Kan du uden at din næse vokser og du får sorte streger i panden sige at det er det skraldemanden gør, når han tager sin egen CD med på arbejde og spiller den i et 3-personers førehus? Du kan være lammet ligeså tosset du vil. Min holdning i ovenstående problemstilling er klokkeklar. Det er muligt at du så "ikke kan tage mig seriøst som forbrugerrepræsentant", men jeg tror ikke at jeg gætter helt forkert i at det er der en hel del forbrugere, der kan. ... og det er trodsalt deres holdning, der er afgørende for musikbranchens image blandt forbrugere. Grunden til at jeg nægter at sammenligne med software er at loven er markant anderledes for software. Du har ikke forstået hvad jeg har sagt hvis du dermed konkludere at jeg "anerkender" at det er den rigtige måde at arrangere loven på. Jeg konstaterer bare at sådan er loven og at din sammenligning derfor ikke giver mening. Så vil jeg afslutte med at gentage mig selv (ufatteligt at det skal være nødvendigt): Det har INTET at gøre med at "folk selv skal have lov til at bestemme hvor meget de vil betale". Det drejer sig ene og alene om at den situationer jeg snakker om (og indledte med at beskrive) ikke er et scenarier hvor KODA/Grames på nogen måde bør blande sig. Hvor meget folk så skal betale for deres CD'er kan du selv afgøre ved at sætte prisen, eller hæve KODA-afgiften på de områder hvor den er berettiget. Lad være med at tiltuske dig nye områder og så råbe gratispsykose, når folk syntes du er gået for langt!! |