 |
 |
|
| Afsendt: | 24-10-2003 17:35:45 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Det er måske for svært ... |
| Tekst: | "Skraldemanden tager selv sim egen CD-afspiller med. En murer på et stillads tager sin egen CD-afspiller med. En gruppe folkeskole elever tager deres egen CD-afspiller med og hører musik på en perron på en station. Mine naboer hører at jeg spiller musik." I ingen af disse tilfælde betales skal der KODA-Gramex. Men du har desværre stadig ikke forstået udtrykket: Privat brug. Privat brug er ikke brug på arbejde (og der skal betales KODA når arbejdsgiveren stiller musikken til rådighed for medarbejderne og der er mere end 40 på arbejdspladsen). "Hvis folk skal have respekt for musik-branchen skal de ændre attitude" Hvis ikke folk helt generelt vil betale for brug af musikken, så er jeg den, der er skredet. Jeg behandler som vores fans & vores kunder ordentligt, men jeg slikker ikke nogen gratis-tosser, der bruger al deres energi & tid på at finde argumenter for at bruge musikken gratis i stedet for at betale for den. Jeg vil ikke tigge om at få løn for mit arbejde. Ville du? "Det har INTET at gøre med ikke at ville betale. Det har noget at gøre med at folk føler at de HAR betalt. Hvis du vil have flere penge, så sæt prisen op. Lad være med at rende efter folk resten af livet og kræv gebyrer i situationer som den vi har snakker om." Åh nej - hvor er det svært. Hør nu: At du har købt en CD til 139 kroner betyder ikke at du samtidig har erhvervet retten til at spille den (eller kopiere den) for hele verden. Hvordan havde du tænkt dig, vi skulle kunne finansiere musikken, hvis dette var tilladt?? Ikke engang en begavet mand som dig (med indsigt i ikke-fysiske varer, software osv.) kan forstå det - jeg er lammet ... Prisen dækker retten til privat brug. Du har betalt for "privat brug", ja - men arbejdsgiveren i dommen havde ikke betalt for "musik på arbejde" ... det er IKKE et gebyr. Det er prisen - goddamit! Prisen for en anden type brug og spredning end prisen for privat brug. Det hjælper jo ikke, at arbejdsgiveren "føler" han har betalt, hvis han ikke har betalt for den bestemte brug, vel ? Hvorfor fornægter du eksemplet med enkeltbruger-licenser og mange-bruger licenser. Hvorfor anerkender du det for så vidt angår software - men ikke samme princip med musik? Forstår du det slet ikke? Privat brug? Ikke personlig brug - men privat brug. Er det et svært udtryk at forstå? Nå - det er det måske ... (jeg føler jeg taler for døve øren) Men hvis det er så svært at forstå - (jeg bemærker i parantes, at det ikke var svært at forstå før CD-brænderens & fildelingens udbredelse) - så må nogen jo finde på et helt nyt system at finansiere musik med - noget som folk kan forstå. For det kan ikke gå mere sådan her. Nogen taler om, at man ikke mere skal kunne købe musik - kun leje den. Det er måske en ide ... Musik - god musik - kan ikke eksistere, hvis folk selv får lov til at bestemme hvor meget de vil betale. Sådan er det, og det gælder vel egentlig alle varer. KK |