|
Afsendt: | 25-11-2005 17:51:33 |
Afsender: | Ole Husgaard |
Email: | osh@sparre.dk |
Emne: | Der er mere end een piratkopi på Sonys XCP CDer |
Tekst: | "Bliver spændende at se, hvordan man kan forsvare en mulig brud på ophavsretten?" Jeg har arbejdet med software i mange år, blandt andet med reverse engineering som man bruger for at påvise denne slags ophavsretskrænkelser, og burde derfor kunne vurdere om der virkelig er tale om piratkopiering fra Sonys side. Og jeg har set solide beviser for påstanden om at der er piratkopieret software på Sonys CDer. Det software der nævnes i artiklen der her refereres til er eet eksempel, men jeg har også set solide beviser på, at Sony har piratkopieret et andet stykke software på deres CDer. Desuden har jeg set indikationer på at endnu to stykker software er piratkopieret på Sonys CDer, men her har jeg endnu ikke set tilsvarende solide beviser. Så alt tyder på at Sony har piratkopieret mindst fire forskellige stykker software på deres XCP CDer. De har fremstillet 4,7 millioner XCP CDer, så de har altså lavet 18,8 millioner piratkopier. Selvom omfanget af denne piratkopiering er så stort at der i mange lange er grundlag for at indlede en strafferetslig forfølgelse af ophavsretkrænkelserne, ser det ud til at ingen offentlig myndighed (endnu) vil tage denne sag op. Så det er kun hvis nogen af de krænkede rettighedshavere indleder en privat retssag mod Sony, at de bliver nødt til at forsvare sig. |