FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:22-11-2005 12:24:06
Afsender:Peter Mogensen
Email:...
Emne:Bruce Schneier om SONYs rootkit... en opsummering af sagen.
Tekst:SONY har unægteligt gjort i nælderne og det er rystende at se den fornægtelse, der stadig kan høres fra både SONY og RIAA topfolk.

Sikkerhedseksperten Bruce Schneier har en oversigt over den interessante læsning om sagen:
http://www.schneier.com/blog/archives/2005/11/the_sony_rootki.html

Godtnok er SONYs skiver specielt slemme og deres forsøg på at rette fejlen har været utilstrækkelig og fejlslagen, grænsende til det kaotisk tåbelige.
... men midt i alt dette glemmer man at den grunliggende årsag til alle de her problemer er noget generelt for DRM: For at gøre sig det mindste håb om at kontrolelre kopiering, så er man nød til at tiltvinge sig kontrol over forbrugerens computer. Dette kunne ligeså godt være sket med andre DRM-produkter. Vi har allerede set eksempler på noget lignende. F.eks. da det blev opdaget at Microsofts DRM i Windows Mediaplayer kunne bruges til at snige trojanere ind på folks computere.

DRM drejer sig grundliggende om at kontrollere folks software... og gør man det fratager man dem også muligheden for at bestemme over deres egen IT-sikkerhed.