 |
 |
|
| Afsendt: | 11-12-2005 03:33:37 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Hensigten med ophavsretten ... |
| Tekst: | For at forstå denne sag var det måske en ide at helt generelt at spørge: Hvad er meningen er med ophavsretten? Meningen er at skabe en balance - med to modsat rettede hensyn. Kulturministeriet kalder det "Balancen mellem eneret og udbredelse": http://www.kum.dk/sw711.asp Dem, ophavsretten skal tage hensyn til er: 1. Skaberne: Den skal give de kreative mennesker tilskyndelse til at producere og udbrede deres værker. 2. Brugerne: Den skal give samfundets borgere mulighed for at udnytte værkerne mest muligt til glæde og gavn - dog kun sådan, at det sker uden nævneværdig skade for skaberne. Dette er samfundets hensigt med ophavsretsloven. Det er meget vigtigt, at det kan "betale sig" for en kunstner at lave og udbrede sine værker - ikke bare rent økonomisk, men også også på et bredere plan. Kunstneren laver dybest set sine værker for at opnå respekt og anerkendelse. (sidespring: Opnår man ikke den respekt, kan det i visse tilfælde være en yderligere tilskyndelse til at lave flere værker for at opnå den - der er dog en nedre grænse for disrespekt fra omverdenen, som naturligvis er individuel for den enkelte kunstner.) Når respekt er opnået i form af en anmeldelse af et værk (som i vores sag) eller i form af publikums reaktioner - så er det glimrende redskab for kunstneren at have en website til at kommunikere dette videre ud til interesserede i omverdenen. Hvis ikke kunstnerne har en temmelig vid adgang til at citere fra de anmeldelser de får af deres værker, så mister de noget af den "tilskyndelse til at skabe og udbrede deres værker" som nævnt i punkt 1. Og det er vel også et spørgsmål om kunstnernes ytringsfrihed til at omtale og citere andres bedømmelse af deres værker ... Problemet er, at ophavsretsloven ikke tager hensyn til værkernes forskellige karakter. En anmeldelse af et værk vurderes således på samme niveau som selve værket, der bliver anmeldt. Nu ser jeg helt bort fra, at journalisten fortalte i retten, at hun havde lyttet albummet igennem én gang og herefter brugt 45-60 min. på at skrive anmeldelsen - mens vi har brugt over et år (og en stor investering) på at skabe vores album ... hendes anmeldelse kan jo sagtens være mere genial end vores album alligevel. Og til mere glæde og gavn for samfundet ... nogen vil formentlig hævde, at det er tilfældet ;-) Men en lov er jo nødt til at være en lov - den skal gælde alle værker, ellers er det jo ikke en lov. Og en anmeldelse er et "litterært værk" - selv om vilkårene for at skrive en anmeldelse ikke ligner de vilkår vi arbejder under, når vi laver albums. Journalisten (som var elev dengang) fortalte i retten, at hendes redaktør havde givet hende 3 albums, hun skulle anmelde dagen efter. Hun lyttede til albummene én gang hjemme, inden hun skrev dagen efter. Anmeldelser er elev-arbejde, sagde hun. Det ligner i hvert fald ikke den måde, man laver musikalbums på. Min holdning er, at loven burde tage hensyn til det fundament, anmeldelsen bygger på: Albummet. Uden album - ingen anmeldelse. Anmeldelsen er jo en slags personlig gengivelse af albummet, og burde derfor give albummets ophavsmænd en slags "medvirkende ophavsret" til anmeldelsen (og dermed udvidet ret til at citere fra den). Dette fremførte vores advokat i retten, men dommeren tog ikke hensyn til det. Hun fokuserede på lovens bogstav. Vi havde taget et efter dommerens mening for stort citat af journalistens værk (40% af anmeldelsen) og brugt det som reklame for DmD. Dermed gjorde vi ifølge dommen anmeldelsen "tilgængelig for almenheden i en sammenhæng, der var krænkende" for journalistens "litterære anseelse" som det hedder i lovens § 3 stk 2. Vores advokat fremførte også, at vores brug af citatet ikke var reklame for DmD, men kun vores naturlige og hæderlige forsøg på at viderebringe de oplysninger og nyheder, der skete i DmD's liv. Herunder den kendsgerning, at citatet var gemt 4 lag nede i side-hierakiet - uden forside henvisning - under linket: Anmeldelser. Det er jo ikke sådan man normalt laver reklame. Det blev også fremført fra vores side, at vores website er vores kommunikation med vores fans - og ikke en reklamesøjle. Til Ole: Jeg tror dog ikke, man kan sige, at DmD's website er et lukket forum for fans - den bruges kun af fans (og anmeldere ;-)) men alle kan jo besøge siden. Men jeg ved ikke, om vi var blevet frikendt, hvis vi fx. havde haft et logon på siden ... Men for at vende tilbage til meningen med ophavsretten: Vi har har med denne dom fået en lidt mindre "tilskyndelse til at udbrede vores værker" - journalisterne må dog tilsvarende have fået en større tilskyndelse til at udbrede deres anmeldelser, sååå ... er vi slet ikke glade? Som vores advokat sagde i retten: "Meningen med ophavsretten er vel ikke, at samfundet skal værdisætte en anmeldelse, skrevet på tre kvarter, højere end et musikalbum, skabt af mange mennesker gennem et års arbejde?" Efter dommen er vi kommet lidt i tvivl. Vi overvejer sammen med Danske Populær Autorer om sagen skal ankes. Klaus K. |