Tekst: | Denne artikel er drejet over i vrøvl, som så mange andre nethistorier, der handler om musikbranchen. Du giver den selv det sidste vrid ...
Tilbage til virkeligheden - fejl nr. 1: Sagen handler om, at to store pladeselskaber gerne vil have, at Apple differentierer priserne i iTunes, sådan at et 40 år gammelt musiktrack ikke koster det samme som en helt ny, hot single. Og sådan, at det kan lade sig gøre at sætte ting på tilbud i perioder. Alle sange i iTunes koster det samme - nemlig 1 dollar, 1 Euro, 8 kroner - altid.
Apple vil have ens priser på alle sange. For dem er det vigtige ikke musikken, men iPod'en, som de tjener på. Jeg kan forestille mig, at de ikke er så interesserede i de små penge, de kan tjene på musik-salget, når de kan lave så store overheads på iPod'en. De virker i hvert fald ikke særlig interesserede i deres varekatalog. De har fx. ikke engang sat DmD på i Tunes, selv om det har ligget klart hos dem siden april måned.
Fejl nr. 2: iTunes er ikke den billigste musikbutik. I DK er Bilka og Payload billigere - se fx. http://www.bilka.dk/musik hvor du kan købe den nye single med fx. Zididada for 5 kroner. Og hvor normalprisen er 7,75 - billigere end iTunes. Bilka betaler endda den danske moms på 25%, mens iTunes er registreret i Luxemborg og betaler under 10% moms - så når du drager momsen af priserne, er Bilka endnu billigere.
Fejl nr. 3: Apple er ikke den eneste succes på online-markedet. I DK er forholdet sådan, at Bilka og TDC er langt de største med tilsammen 75% af omsætningen, mens iTunes har under 15%. Jeg tror ikke Apple helt har forstået, at i DK er det dansk musik, der sælger. Dansk musik sidder på mere end halvdelen af markedet i DK, og det er unikt.
Konklusion: Jeg forstår ikke hvorfor en mand som Steve Jobs, som jeg regner for at være en intelligent mand, udtaler sådan noget. Måske har han brug for medieomtale - inden lanceringen af et nyt produkt, måske? - og så kan man jo altid udtale til medierne, at pladebranchen er grådig, for så er man jo sikker på at udtalelsen bliver omtalt.
Det svarer til at sige George Bush er et røvhul ...
KK |