Tekst: | Jeg går sandelig ud fra, at Gilberto Gil ikke har tænkt sig at stille fx. vores musik til rådighed for omverdenen, hvis ikke vi ønsker det. Vil han - og du - tvinge alverdens ophavsfolk til at afgive deres rettigheder?"
Jeg skal ikke kunne tale for Gilberto Gil, men selv ønsker jeg, at en del af de rettigheder, som loven om ophavsret har taget fra befolkningen og givet til private interesser, igen gives tilbage til befolkningen.
Ikke fordi jeg ønsker at være gratist, men fordi jeg ønsker et mere blomstrende kulturliv.
Man kunne passende med at indskrænke den ophavsretslige beskyttelsestid til hvad den var før 1998. Du (og andre kunstnere) kan jo sagtens undvære de 0,33% ekstra værdi, som den sidste udvidelse af den ophavsretslige beskyttelsestid kunne give til jeres tipoldebørn og tip-tipoldebørn.
"Det virker lidt ... skal vi sige udemokratisk."
Det er ikke spor udemokratisk.
Før ophavsretten blev indført her i landet i starten af det tyvende århundrede havde alle ret til at kopiere kunstneriske værker.
Da vi - på demokratisk vis - indførte ophavsretten, tog man den ret, som alle havde til at kopiere, og gav den til ophavsmanden i en periode på 10 år fra værkets offentliggørelse.
Alle senere stramninger og udvidelser af ophavsretten er indført på demokratisk vis. Hver gang er rettigheder blevet taget fra befolkningen og givet til ophavsmanden.
Hvis man vælger på demokratisk vis at enten løsne op for den ophavsretslige beskyttelse eller at indskrænke den, kan det da ikke kaldes udemokratisk. Hvis det skete ville du miste nogle tidsbegrænsede rettigheder, som samfundet havde givet dig i håb om at få flere værker ud i offentligheden. Hvis samfundet på demokratisk vis vælger at sætte indkomstskatten op mister du også retten til en del af de penge du tjener, men det er da heller ikke udemokratisk.
Ole Husgaard. |