| Tekst: |
Dine holdninger hviler på nul kendskab til ophavsretten og til vilkårene for at skabe & producere musik i vores del af verden.
Lad mig først rette Misforståelse nr 1, som desværre er totalt udbredt på nettet: At musikken, som vi kender den idag kan eksistere uden pladeselskaber. Det kan den ikke.
Musikere har brug for "musikalske" businessfolk, der kan finde og samle talenter, udvælge materiale, skyde penge i produktionerne, vælge cover & markedsføring, støtte kunstnerne & indgyde dem mod og selvtillid - folk, der kan give musikken værdi - økonomisk værdi. De dygtigste pladefolk i DK kan "se" talentets succes for sig - og har modet og selvtilliden til at tro på, at det fx. kunne lade sig gøre at bringe fx. Kim Larsen, Hanne Boel, Aqua, Sanne Salomonsen, Lars Lilholt, Johnny Madsen, Erann DD, og alle de andre derop, hvor de er idag.
Ingen af dem havde været kendte og elskede af danskerne idag uden businessfolk bag linierne til at hjælpe dem fra støvet til stjernerne. Sådan er det bare. Uden business-siden går det ikke - alene pga finansieringen af produktion & markedsføring. Det er naivt at tro, at musikerne kan klare sig selv blot ved at agere direkte med publikum. Så glem først det 100%, hvis du vil forstå musikbranchen og de beslægtede brancher.
Misforståelse nr 2: At ophavsrets-beskyttelsen på 70 år efter ophavsmandens død skulle være til hinder for den kulturelle udvikling - det er den ikke. Det er nemlig tilladt enhver at lave sin egen version af et hvilket som helst beskyttet værk - når blot man ikke krænker ophavsmandens "droit moral" - dvs. "ødelægger" det originale værk.
Jeg - eller du - kan med andre ord stille os op og spille alle Gasolin's sange offentligt i vores egne versioner (når blot vi ikke krænker ophavsmand Larsen) - og tjene penge på det, hvis vi kan. Derfor findes der 5-8 Gasolin-kopibands, som turnerer rundt og spiller Gasolin-sange.
Vi kan endda indspille sangene på CD, udsende dem på et hvilket som helst pladeselskab og tjene penge på dem, hvis vi vil - uden at spørge Larsen - når blot pladeselskabet husker at betale Kim Larsen hans lovpligtige 9% royalty som sangskriver. Det er der faktisk lige nogen, der har gjort - nemlig albummet "Værsgo 2" med nye versioner af Larsens original-album.
Som du ser: Larsens 70-års beskyttelse forhindrer ikke nye versioner af hans originale værker. Beskyttelsen sikrer ham kun 3 ting: 1. De 9% sangskriver-royalty. 2. Hans navn krediteres på det nye værk. 3. Hans droit moral (hans integritet som kunstner) bliver ikke krænket.
Når beskyttelsen varer 70 år efter kunstnerens død, skyldes det at mange værker og ophavsmænd først bliver kendte efter ophavsmandens død. Tænk på den klassiske verden. Komponisten Rued Langgaard fx.
http://www.langgaard.dk/oversigt.htm
... som nu ser ud til at blive verdenskendt - hvorfor skal hans musikforlag, som i sin tid finansierede hans værker ikke kunne hive investeringen hjem efter hans død? De har måske brugt en halv million på et forskud til ham, da han skulle skrive symfonier - dette forskud skal de kunne hive hjem via salg af værkerne.
Hvis vi indførte 10 års beskyttelse, som du foreslår ville ingen investere i musik mere - så det er en rigtig elendig ide. Meningen med ophavsretten er jo netop at sikre næring til musikkens (og de andre kunstarters) fødekæde.
Hele ophavsretten er faktisk utrolig velgennemtænkt - du burde sætte dig ind i den. Så ville du forstå, hvor kloge vores lovgivende forfædre har været. Deres hensigt har været at skabe grobund for at store kunstnere kunne skabe noget stort - noget som kunne bjergtage befolkningerne i verden. Det må man vel sige er lykkedes. Det var ikke gået uden ...
Klaus K. |
