FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:- kan føre til forståelse
Tekst:
Hvorvidt den ene forbrydelse er værre end den anden er vel ligegyldigt - der er ingen grund til at sammenligne æbler med pærer eller bananer.

Det er vigtigere for mig at få dig til at forstå, at der ikke kommer kunst uden penge. Du skriver: "Langt de fleste kunstnere kan i dag ikke tjene til livets opretholdelse via deres værker, men er nødt til at have anden deltids- eller fuldtids-beskæfigelse ved siden af. Hvis min opfattelse er barnlig, hvorfor fortsætter disse kunstnere så med at producere kunst?"

De fortsætter i håbet om at komme til at leve af deres kunst. Alle kunstnere starter som amatører - herefter bryder nogen få af dem igennem og kommer - via hårdt arbejde - til at kunne leve af at blive ved med at producere kunstværker.

Hvis ingen kunstnere bryder igennem - hvis ikke publikum tillader nogen kunstnere at leve af deres kunst og i stedet piratkopierer deres værker - så vil der ikke være noget incitament til at bryde igennem, og ingen vil længere forsøge at bryde igennem. Det er drømmen om at komme til at leve af kunstnen, der driver kunstneren til at lave kunst. Hvis ikke det lykkes for kunstnerne at bryde igennem, finder de efter et stykke tid andet arbejde og dropper kunsten.

Mit eget eksempel er sådan: Vi kæmpede i vores ungdomsår for at komme til at leve af musikken - at leve af musikken var vores drøm - vores gulerod. Det lykkedes, da Tøsedrengene brød igennem med "Sig du ka li mig" fra vores anden plade i 1981. Vi var heldige - mange andre af vores kolleger fra dengang gav op - jeg vil anslå ca. 95% af dem, der forsøgte.

Jeg forstår ikke denne sætning: "Men jeg er bekymret over at man - efter min mening - har både udvidet og strammet den ophavsretslige beskyttelse så meget at det går ud over kulturlivet."

??? Jeg er ikke med. Din bekymring bør gå den modsatte vej. Den ophavsretlige beskyttelse af vores værker er ikke hverken nær så strærk eller nær så "udvidet" som den var, dengang vi startede i 1978. Dengang var piratkopiering en sjældenhed - idag er beskyttelsen næsten ikke-eksisterende, fordi store grupper af publikum forbruger musikken gratis via fildeling og CD-kopiering.

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum