| Afsender: | Klaus K | | Email: | kk@dansermeddrenge.dk | | Emne: | Jo - ser du, Ebbe | | Tekst: |
Førhen - hvor det ikke var muligt at sælge ét track ad gangen fra vores albums - da var det ikke nødvendigt at registrere alle musikere på alle tracks hver for sig. Et eksempel: Dengang sagde man, at hvis fx. rytmeguitaristen spillede på 3 sange ud af 12 - ja, så spillede han på 25% af albummet. Man havde så en såkaldt pro-rata betaling for det, så når albummet blev solgt, fik han 25% af "rytmegitar-honoraret" udbetalt. Er du med?
Nu skal alt registreres om lige fra start, før de enkelte online-tracks kan sættes til salg, sådan at han i stedet får betaling for præcis de 3 sange han har spillet på. Er du med? Temmelig stort arbejde kan jeg iøvrigt fortælle dig - specielt hvis der er tale om enkeltsange på et opsamlingsalbum fra flere forskellige perioder.
Ovenstående er kun et eksempel - andre gange kan det klares nemmere - men det det viser, hvor kompliceret et arbejde det kan være, fordi der undertiden er ganske mange mennesker involveret i et helt album. Nogen af dem har selvfølgelig fået et flat fee - men mange andre har fået en sådan pro-rata royalty, fordi det hjar været en fin måde for selskaberne at holde start-udgifterne nede på. Og samtidig en måde, hvorpå musikerne satsede på at netop den plade de medvirkede på kunne blive et hit - og dermed give en god royalty.
Når jeg skriver "satsede" er det naturligvis fordi alle idag godt ved, at det ikke længere kan svare sig at være med på chancen - efter det store fald i salget - så nu vil alle have et flat fee. Og det er jo forståeligt, men det gør det endnu sværere at producere ny musik ...
Håber jeg hermed bidrager med lidt detail-kendskab til branchen.
KK |
|
