Tekst: | Der er for mange nej'er i dine inlæg, Benjamin ;-) svaret er: Jo. Jeg kan skam udmærket se sagen fra brugernes synsvinkel. At kunne downloade al musik frit uden betaling må da være herligt ... det er bare i længden ikke muligt, hvis vi fortsat vil have musik produceret.
"Min pointe er, at jeg ikke kan forstå, hvilken opførsel du forventer af forbrugeren."
Jeg synes efterhånden jeg har skrevet et par hundrede indlæg om det. Heraf ca. tre til dig.
"Ang. min egen musik, så har vi selv financieret og udgivet den. Vi har ikke tjent nogle penge, men vi har heller ikke tabt nogle. Men igen kan jeg ikke se hvad mit bands økonomi har med sagen at gøre."
Det har meget med sagen at gøre. Musik-salget er i bund, og bl.a. dit band kan ikke forvente at få nogen til at finansiere Jeres udgivelser, så længe store grupper mennesker (herunder dig selv) i alt for stort omfang benytter sig af gratis-forbrug fremfor betalt forbrug.
Jeg har iøvrigt ganske svært ved at se, hvordan I har kunnet finansiere et helt album uden tab. Det koster immervæk nogen penge at være i studie osv. - hvordan ser regnskabet ud?
"Der er et problem, og det skal løses på den måde, der nu engang er mest rimelig og fornuftig."
Det rimelige er, at folk holder op med at gratis-forbruge musikken. Gratis-forbruget rammer kunstnerne og de små selskaber langt hårdere end det rammer de store selskaber - som blot kan producere andre ting end musik - hardware fx. - og lave overskud på det i stedet for på musik.
Det fornuftige ville ifølge min personlige mening være, at alle selskaber blev enige om en standard for online-musikken, sådan at alle forbrugerne kunne spille den købte musik på den afspiller, de nu har. Desværre slås de store jo indbyrdes om formaterne - det er en fase, de åbenbart skal igennem - men jeg tror det kommer ganske snart.
KK |