FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Besynderligt ...
Tekst:
Du skriver om fildelingen: "Prøv nu at læse de indlæg igennem du svarer på... jeg har på intet tidspunkt sagt, at det var tilladt..."

Nej - skriv noget nyt. Alle ved, at fildeling ikke er tilladt. Men du siger, det er acceptabelt, og det er det, jeg angriber. Gratis musikforbrug via fildeling er ikke acceptabel adfærd for voksne mennesker.

Og det er især ikke acceptabelt, at blive ved med at opmuntre andre til fildeling ved at fremstille det som en ganske almindelig foreteelse, som alle og enhver - efter din opfattelse helt naturligt - gør brug af.

"Nu læner du dig meget tæt op ad injurielovgivningen!!!!"

Uh, jeg bliver altid så bange for udråbstegn ;-) Jeg ikke bare læner mig opad injurielovgivningen - jeg sover med den under min pude om natten.

"Hvis du vil beskylde folk for at begå ulovligheder, så tag lige og sikr dig, at (1) de har gjort det, og (2) du kan bevise det!"

Lad nu være med at spille dum, ikke. Stort set alle mennesker i DK med en computer har prøvet at fildele eller hente ulovlige musikfiler. Vil du - med din imponerende tekniske viden om hvordan man undgår det du kalder "apg's klamme hænder" - påstå, at du ikke har fildelt forbudt materiale? ;-) det vil nok være lidt af en overraskelse, hvis vi har sådan et lille uskyldigt påskelam blandt os her i forum.

"Pladebranchen lever tilsyneladende ikke op til kundernes forventninger... nogle tyr til selvtægt/pirateri; andre, som jeg, lader være med at handle hos dem."

Det er besynderligt så megen energi du og andre bruger på at beskæftige Jer med en specifik branches produkter - samtidig med at I ikke vil handle hos dem. Hvad skyldes denne store interesse for pladebranchens produkter? Når I nu samtidig hader selve branchen så meget, og nægter at give musikerne det, de har fortjent?

Det forekommer mig også besyndeligt, at I kan blive ved med at bruge bande-ordet "pladebranchen" som undskyldning for ikke at ville købe musik. Og samtidig fuldstændig overse, at det I kalder pladebrachen også dækker over en myriade af små selskaber og enkeltstående musikere, som vel tjener det halve af hvad en it-person tjener pr. måned ...

Det forstår jeg ikke. Forklar mig det.

På forhånd tak

Klaus K.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum