Tekst: | Men jeg kan ikke rigtig forholde mig til påstande som at illegal digital kopiering er tyveri. Der er folk herinde der definerer tyveri på en anden måde end ordbogen og juraen...
Hvordan vi kommer videre har jeg ingen sikker viden om. Det eneste jeg er overbevist om er at ophavsretten som loven definerer hende ikke er et realistisk grundlag for handel med musik og brugsrettigheder fremover. Dertil er bestemmelserne urealistisk rigide og levner ikke brugerne den fleksibilitet, der er nødvendig set i lyset af den tekniske udvikling.
Så længe musikerne distribuerer deres musik på massekopierede medier (CD), så er det svært at bebrejde kunderne at de benytter samme metoder til at sprede musikken yderligere.
Jeg har ikke fantasi til at forestille mig en verden hvor den nuværende ophavsretlov virker. Til gengæld kan jeg mageligt forestille mig en verden hvor musikerne igen får et rimeligt udkomme af deres indsats (i det mindste de "gode").
Og det er absolut urealistisk at forestille sig (uanset hvor moralsk rigtigt det måtte forekomme os to) at folk holder op med at bruge mp3-ting, cdbrændere og fildelingsteknologier på værker de ikke har rettigheder (nok) til. |