FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:ebbe hansen
Email:ebbe@amara.dk
Emne:Jeg har osse fået svar fra kulturministeriet
Tekst:Jeg spurgte dels om kvad man skal gøre for lovligt at kopiere fx. en udsolgt cd.
Samt hvordan man lovligt kan lave en compilation og forære den fx til sit hjertes udkårne.
Endelig spurgte jeg til allofmp3-problematikken.

Jeg fik nedenstående svar.

Kære Ebbe Hansen

Som svar på dine 2 første spørgsmål henvises du til Infokiosk.dk: http://www.infokiosk.dk/sw10272.asp Det bemærkes, at det ikke er tilladt at lave en digital kopi på grundlag en cd, som er lånt på biblioteker eller af en ven.

Med hensyn til dit tredje spørgsmål henvises du til http://www.infokiosk.dk/sw13090.asp Kulturministeriet kan ikke gå ind i en bedømmelse af konkrete hjemmesider.

Med venlig hilsen

Martin Kyst
specialkonsulent

Hvorfor jeg naturligvis bad om uddybning:

Hej Martin
Tak for svaret. Jeg har lidt svært ved at bruge det til noget. Du svarer (ligesom infokiosk.dk) ikke på de spørgsmål jeg stiller.

Altså hvordan er det muligt at lave legale kopier til 3.mand med afregning til rettighedsindehaverne?
Hvis svaret er at det ikke er muligt, så er der jo kun illegale kopier at vælge imellem!
For kopieret bliver der.

Med hensyn til russiske hjemmesider (og lovgivning), der negligerer ophavsrettigheder på musik når den ikke er på fastmedier, ligner det et hul i systemet, og den slags er det da nemmest at undlade at tage stilling til.

Det ville være en god service at gentage spørgsmålene i dit svar. Jeg kan sgu ikke huske præcist hvad jeg spurgte om længere.

Ebbe Hansen.

Den venlige Martin svarer straks

Kære Ebbe Hansen

Det er ikke tilladt at fremstille digitale kopier til tredjemand. Det følger af ophavsretslovens § 12, stk. 2, nr. 5, at digital kopiering alene må ske til personlig brug inden for husstanden. Det er således ikke tilladt at forære en digital kopi (fx en cd) til en ven.

Med hensyn til dit spørgsmål om downloading fra et russisk website, kan ministeriet ikke uddybe dette mere end det, som fremgår af Infokiosk.dk.

Endelig skal Kulturministeriet bemærke, at det forekommer naturligt at forudsætte, at man har en vis erindring om de spørgsmål, man har stillet

Med venlig hilsen

Martin Kyst
specialkonsulent

Ikke at vi så er blevet klogere på musikkens fremtid, men i det mindste ved vi nu at kulturministeriet ikke har noget ansvar at løbe fra.



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum